Annonce
forside

S-ordfører vil have klarhed om defekt tyverialarm i statskassen

Ifølge Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil er der strammet op på konstruktionen omkring satspuljemidlerne. Men arbejdet er ikke færdigt, konstaterer hun.

DF og Socialdemokratiet konstaterer, at der ikke er tilstrækkelig styr på satspuljemidler trods revisorkritik.

Rigsrevisionen kom med advarsel efter advarsel om rod i regnskaber og forretningsgange, når det gælder sociale tilskud. Det skete ifølge Altinget gennem ti år - fra 2006 til og med 2015.

Alligevel er en 64-årig kvinde, der var betroet embedsmand i Socialstyrelsen, sigtet for at have overført 111 millioner kroner til sig selv i en periode på 16 år.

Pengene kommer fra de satspuljemidler, som staten deler ud til projekter for socialt udsatte.

Kritikken fra Rigsrevisionen har ført til ændringer, lyder det fra Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil. Men de har ikke været tilstrækkelige.

- Man kan bare konstatere, at det stykke arbejde ikke er færdigt endnu. Det skal selvfølgelig blive færdigt, det siger sig selv, siger Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

- Det er væsentligt at få kigget på tyverialarmen i statskassen.

- Tyverialarmen burde jo være gået på et eller andet tidspunkt i løbet af de 16 år. Det har Rigsrevisionen heller ikke fanget. Og det er et af de lag, vi har i statens tyverisikring, siger hun.

Ordføreren peger på, at konstruktionen omkring satspuljemidlerne endnu ikke er gearet til at håndtere så store beløb.

I perioden fra 2006 til og med 2015 sad ministre fra en række forskellige partier i skiftende regeringer på området.

- Ansvaret ligger hos dem, der har det politiske ansvar. Det vil sige de skiftende regeringer og ministre, som har ansvaret for at stramme tingene ordentligt op, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hos Dansk Folkeparti understreger socialordfører Karin Nødgaard, at kritikken fra Rigsrevisionen er væsentlig at følge op på.

- Man skal altid lytte til Rigsrevisionen. Især når der kommer kritik. Jeg forventer, at det er noget, man handler ud fra. Det er meget vigtigt.

- Det er dybt ulykkeligt, at der sidder en masse mennesker, som vi kunne have gjort noget godt for med den store pulje penge, som er forsvundet, siger hun til Ritzau.

Foruden sagen om den 64-årige kvinde kom det fredag frem, at Socialstyrelsen har politianmeldt tre frivillige foreninger for svindel.

Foreningerne har modtaget midler til 25 projekter fra 2014 til i dag. Midlerne er også her modtaget fra satspuljen.

Nu afventer ordførerne de videre undersøgelser og konklusioner.

- Før vi har fået det afdækket, ved vi ikke, hvilken del af tyverialarmen som ikke har virket, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce