forside

S-ordfører vil have klarhed om defekt tyverialarm i statskassen

Ifølge Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil er der strammet op på konstruktionen omkring satspuljemidlerne. Men arbejdet er ikke færdigt, konstaterer hun.

DF og Socialdemokratiet konstaterer, at der ikke er tilstrækkelig styr på satspuljemidler trods revisorkritik.

Rigsrevisionen kom med advarsel efter advarsel om rod i regnskaber og forretningsgange, når det gælder sociale tilskud. Det skete ifølge Altinget gennem ti år - fra 2006 til og med 2015.

Alligevel er en 64-årig kvinde, der var betroet embedsmand i Socialstyrelsen, sigtet for at have overført 111 millioner kroner til sig selv i en periode på 16 år.

Pengene kommer fra de satspuljemidler, som staten deler ud til projekter for socialt udsatte.

Kritikken fra Rigsrevisionen har ført til ændringer, lyder det fra Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil. Men de har ikke været tilstrækkelige.

- Man kan bare konstatere, at det stykke arbejde ikke er færdigt endnu. Det skal selvfølgelig blive færdigt, det siger sig selv, siger Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

- Det er væsentligt at få kigget på tyverialarmen i statskassen.

- Tyverialarmen burde jo være gået på et eller andet tidspunkt i løbet af de 16 år. Det har Rigsrevisionen heller ikke fanget. Og det er et af de lag, vi har i statens tyverisikring, siger hun.

Ordføreren peger på, at konstruktionen omkring satspuljemidlerne endnu ikke er gearet til at håndtere så store beløb.

I perioden fra 2006 til og med 2015 sad ministre fra en række forskellige partier i skiftende regeringer på området.

- Ansvaret ligger hos dem, der har det politiske ansvar. Det vil sige de skiftende regeringer og ministre, som har ansvaret for at stramme tingene ordentligt op, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hos Dansk Folkeparti understreger socialordfører Karin Nødgaard, at kritikken fra Rigsrevisionen er væsentlig at følge op på.

- Man skal altid lytte til Rigsrevisionen. Især når der kommer kritik. Jeg forventer, at det er noget, man handler ud fra. Det er meget vigtigt.

- Det er dybt ulykkeligt, at der sidder en masse mennesker, som vi kunne have gjort noget godt for med den store pulje penge, som er forsvundet, siger hun til Ritzau.

Foruden sagen om den 64-årige kvinde kom det fredag frem, at Socialstyrelsen har politianmeldt tre frivillige foreninger for svindel.

Foreningerne har modtaget midler til 25 projekter fra 2014 til i dag. Midlerne er også her modtaget fra satspuljen.

Nu afventer ordførerne de videre undersøgelser og konklusioner.

- Før vi har fået det afdækket, ved vi ikke, hvilken del af tyverialarmen som ikke har virket, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Farlige fund i Fiskeriets Hus: Storebror ville ikke røre krabberne - men femårige Anker er ikke bange

Vestjylland

Verdensstjerner lægger nok engang vejen omkring Nørre Vosborg

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing-Skjern

Søren Elbæk til nye ministre: Kom og se, hvorfor vi har brug for en 2+1-vej

Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Annonce