Annonce
forside

S hejser lille advarselsflag om omstridte sprogprøver

Lærere, pædagoger og kommuner advarer om, at sprogprøver kan stresse børn. S og DF støtter regeringen.

Socialdemokratiet står ligesom undervisningsminister Merete Riisager (LA) fast på, at der skal indføres obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen.

Det fastslår udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), efter at politikerne har modtaget en stak stærkt kritiske høringssvar til lovforslaget om sprogprøver, der er en central del af den ghettopakke, regeringen lancerede i foråret.

- Jeg ville ikke afvise, at der kan være behov for at justere lovforslaget. Men grundlæggende set er det et godt forslag, siger han.

Forslaget går ud på, at børnehaveklasseelever på skoler, hvor mange elever kommer fra udsatte boligområder, skal bestå en sprogprøve for at rykke op i 1. klasse.

Men truslen om at blive adskilt fra de venner, man lige har fået, risikerer at virke skræmmende og stigmatiserende for børnene og deres forældre, advarer pædagogernes fagforening, BUPL.

Børne- og Kulturchefforeningen advarer mod stressreaktioner, marginalisering og modstand mod skolegang. Mens Danmarks Lærerforening påpeger, at børn lærer bedst i et trygt miljø, hvor der er plads til at fejle.

Men prøverne står ikke alene, understreger Tesfaye. De ledsages af et intensivt undervisningsforløb i dansk.

- Det kommer til at blive det største løft af undervisningen af børn i udsatte boligområder i al den tid, jeg i hvert fald kan huske, siger han

Tesfaye er dog bekymret for, om prøverne kan nå at blive færdige i så god tid, at de er pædagogisk forsvarlige. For det er vigtigt, at testen er tilpasset de små elever, så de ikke opleves som en eksamen, mener han.

- Det er bedre at vente end at kaste sig ud i noget et år for tidligt, som kommer til at virke negativt på børnene, siger han.

- Det kunne lige ligne os på Christiansborg at få en fiks idé, og så vil vi bare have det til at fungere hurtigst mulig. Og så mosler vi bare derudaf.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoleledere om folketingspolitikere: Et klart løftebrud!

Læserbrev: Regeringen går mod egne løfter, når den vil spare på erhvervsskoler og gymnasier. 28,9 mio. på erhvervsskolerne og 18 mio. på gymnasier: så meget vil Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance spare om året fra 2021-2023. Dét vil ramme skolerne hårdt. Allerede nu er både erhvervsskoler og gymnasier hårdt ramt af det berygtede 2% omprioriteringsbidrag – en pæn indpakning af en årlig besparelse, der ikke kan undgås at tage en bid af kvaliteten af uddannelserne. Så glæden var stor, da vi kunne se, at denne besparelse var fjernet med finanslovsforslaget for 2020. Nuvel, selv den største optimist forventede nok ikke, at vi fik de penge tilbage, som allerede var forsvundet (og netop allerede taget direkte fra vores unge menneskers uddannelser), men vi var alligevel lettede over at besparelserne nu var fortid! Sådan gik det ikke. Besparelserne er en direkte konsekvens af en underfinansiering af den nye uddannelse: Forberedende Grunduddannelse (FGU). Et manglende budget på intet mindre end 60 millioner! Lad os, før alt andet, slå fast: vi bakker op om den nye FGU. Men vi er uforstående over for, at man ikke har fundet ”nye” penge til dette formål. Det er en svinestreg, intet mindre – at ungdomsuddannelserne igen skal ”bøde” med besparelser for at finansiere nye tiltag. I de kommende 10 år vil vi lokalt i Ringkøbing Skjern se et drastisk fald i størrelsen af ungdomsårgange. Det presser vores ungdomsuddannelser til max. Sammenholdes denne udvikling med de mange besparelser, kan dét at bevare et attraktivt uddannelsestilbud til de unge blive svært udfordret – hvilket vil gå ud over bosætningen. Det vil være en katastrofe for en kommune, der i forvejen har svært ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft.

Videbæk

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce