Annonce
Ringkøbing-Skjern

S-formand træder ud af skyggen og bliver folketingskandidat

Til næste folketingsvalg kommer Per Kamp Stefansen for første gang selv på plakaten, når han stiller op til Folketinget. Arkivfoto
Socialdemokraterne vil efter flere års tæt samarbejde med folketingsmedlem Annette Lind fra Holstebro igen forsøge at få sin egen kandidat valgt til Folketinget. En opgave lokalformand Per Kamp Stefansen fra Spjald er klar til at tage på sig.

Ringkøbing-Skjern: Han har tidligere vist, at han er hurtig på aftrækkeren.

Den 52-årige Per Kamp Stefansen, der er formand for Socialdemokratiet i Ringkøbing-Skjern, var nemlig første mand til at hænge en Annette Lind-valgplakat op i en lygtepæl, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i sommer udskrev valg. Han var dog lige så hurtig til at pille den ned i gang, da han fandt ud af, at han var for tidligt ude i forhold til plakatreglerne.

Nu er formanden klar til at rykke ud igen, men næste gang med sine egne plakater. Han er nemlig netop blevet valgt som Ringkøbingkredsens nye socialdemokratiske folketingskandidat.

- Det er vigtigt med lokale kræfter, når man skal møde borgerne i øjenhøjde. Målet med mit kandidatur er at være synlig i kommunen og selvfølgelig at sætte den socialdemokratiske dagsorden endnu stærkere i alle hjørner af kommunen, fortæller Per Kamp Stefansen.

Det er bestyrelsen, som har efterspurgt en lokal kandidat. Det går den nu efter flere års tæt samarbejde med Holstebros folketingskandidat Annette Lind. Får år tilbage opgav socialdemokraterne i Ringkøbing-Skjern ellers at finde deres egen kandidat og valgte i stedet at støtte Lind. Men da interne regler i Socialdemokratiet betyder, at en kandidat ikke må have flere kredse, har man opereret med en såkaldt skyggekandidat, som reelt ikke har ført valgkamp.

Men det bliver der lavet om på nu.

- Jeg stiller op for at blive valgt. Jeg ved godt, at det kan blive svært, men jeg er parat til at arbejde for det, siger Per Kamp Stefansen.

Han understreger samtidig, at man vil fastholde samarbejdet med Annette Lind. Hun vil være med på sidelinjen, men det daglige arbejde skal varetages af kredsens egen kandidat.

- Vi er slet ikke bange for at ødelægge Annettes chance for genvalg. Hun fik et kanonvalg sidste gang og blev jo valgt på Holstebro-stemmer. Vi håber, at jeg som lokal kandidat kan trække flere stemmer til partiet herfra fra kommunen, siger han.

Per Kamp Stefansen har aldrig tidligere stillet op til en folkevalgt post, så han kan se frem til at få kandidatdebut, når den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen udskriver valg - senest om tre år og tre måneder.

Annonce
Irene Lund Pedersen bliver både byråds- og regionsrådskandidat i 2021. Det kræver dog en intern dispensation, som de lokale socialdemokrater forventer at få. Arkivfoto

Ny regionskandidat

Socialdemokraterne får også et nyt ansigt på plakaten til regionsrådsvalget om godt halvandet år. John G. Christensen har for længst meddelt, at han stopper i politik efter 12 år i regionsrådet og byrådet. Hans afløser bliver det 46-årige byrådsmedlem Irene Lund Pedersen fra Vorgod-Barde, som er klar til både at stille op til byrådet og stille op til regionsrådet.

- Regionsrådsarbejdet er et nyt område for mig, som, jeg synes, er utrolig spændende, og jeg glæder mig til arbejdet frem mod valgkampen. Det er vigtigt, at vi har en god og tryg lægedækning og lægebehandling i den vestlige del af Region Midtjylland, og det velfærdsområde vil jeg gerne være med til at sætte en socialdemokratisk retning på, siger Irene Lund Pedersen.

Formelt skal der en dispensation til at stille op til begge valg. Den regner de lokale socialdemokrater med at få, ligesom ved tidligere valg.

En gammel kending

Som ventet har Socialdemokratiet i Ringkøbing-Skjern også sat navn på sin borgmesterkandidat til kommunalvalget i november 2021.

Det bliver som ventet den nuværende viceborgmester Søren Elbæk, som blev valgt uden modkandidater. Elbæk har forsikret sin partiforening, at han også til det kommende valg vil gå benhårdt efter borgmesterposten.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg - og den øvrige byrådsgruppe - har et glimrende samarbejde med borgmester Hans Østergaard (fra Venstre, red.). Jeg kender betingelserne i politik - og vil altid forsøge at tilføre mit parti mest mulig indflydelse for de mandater, jeg har, siger Søren Elbæk.

Viceborgmester Søren Elbæk fortsætter som spidskandidat og forsikrer om, at han går efter borgmesterposten i 2021. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Annonce