Annonce
Danmark

S-borgmestre til Mette Frederiksen: København bør betale mere til hele landet

Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune:-Vi gør det ikke op i geografi. Men udligning er et nulsumsspil, og derfor er der også nogle, som vi mener får for meget i dag. I de modeller, vi kører med, er det blandt andre København. -Som systemet er nu, kommer de, der har mange borgere fra de udgiftstunge befolkningsgrupper, til at mangle finansiering, og så kommer man til at tilgodese kommuner med mange borgere i de aldersgrupper, hvor de ikke koster så mange penge. Det er alle universitetsbyerne med mange unge, der ikke koster særligt meget. - København er en af de kommuner, der kommer til at aflevere mere. Sådan vil det være. De har en markant lavere skatteprocent. Hvorfor skal vores borgere betale et højere kontingent for en service, der ligger under den i København. Jeg vil ikke modsige min formand, jeg siger bare, at uanset partifarve og regeringsmagt handler det om rimelighed.
Hovedstadsområdet kommer til at bidrage mere til resten af landet i en ny udligningsreform. Det er flere jysk-fynske S-borgmestre overbeviste om, selv om statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) ikke ville svare direkte på spørgsmålet, da modstanderen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), stillede det under onsdagens duel i Aabenraa.

Skal København bidrage mere økonomisk til resten af landet, når der efter valget skal forhandles om en udligningsreform?

Svaret fra Socialdemokratiets partiformand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, var undvigende, da hun sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag deltog i valgkampens anden duel mellem de to i Aabenraa med JydskeVestkysten og avisen Danmark som værter. Han undgik til gengæld at svare på, om det samme gælder de sjællandske kommuner nord for hovedstaden.

Avisen Danmark har efterfølgende spurgt fem socialdemokratiske borgmestre i Jylland og på Fyn, om de vil sige det mere klart end deres partiformand.

Ingen af dem ønsker at kritisere Mette Frederiksen, men budskabet fra dem står tydeligere, end hendes gjorde i debatten onsdag: Med de demografiske udfordringer, mange udkants- og landkommuner står med, bør en ny udligningsreform flytte penge fra København til provinsen.

Annonce

Bag om historien: Intet klart svar

Avisen Danmark har efter onsdagens direkte duel mellem Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) igen stillet spørgsmålet om Københavns bidrag i en kommende udligningsreform til Socialdemokratiet og partileder Mette Frederiksen.

Vi har også bedt hende eller en repræsentant kommentere udtalelser fra fem jysk-fynske S-borgmestre, vi har interviewet om emnet.

Via partiets pressetjeneste har vi fået et citat fra landdistriktsordfører Magnus Heunicke, der dog ikke forholder sig til hverken Københavns bidrag eller borgmestrenes ønsker. Derfor har vi valgt ikke at bringe svaret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce