Annonce
Danmark

S-borgmestre ønsker at minister skrotter håndtryks-lov

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Borgmestre kalder håndtryks-lov udansk og ønsker den fjernet. Minister har ikke taget endelig stilling til den

Op til Socialdemokratiets kongres i weekenden lægger flere S-borgmestre nu afstand til den stærkt omdiskuterede håndtryks-lov, som trådte i kraft i år.

Med loven er det blevet gjort lovpligtigt, at personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, skal give hånd til en borgmester eller embedsmand ved en grundlovsceremoni.

Men det bør ifølge S-borgmestrene droppes, skriver DR. Derfor appellerer de til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), om at han og regeringen skrotter loven.

En af dem, som ønsker loven fjernet, er borgmester på Lolland Holger Schou Rasmussen (S). Han kalder loven for "symbolpolitik" og "et skråplan".

- Det er meget udansk, og jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Det er ikke åbenhed og frisind. Den lov skal droppes, for den handler jo bare om at ramme nogle kulturelle minoriteter, som ønsker et dansk statsborgerskab.

- Det næste bliver vel, at jeg som borgmester skal danse vals eller polka med de nye statsborgere, så de dermed kan vise, at det kan de også finde ud af, siger Holger Schou Rasmussen til DR.

Også borgmesteren i Thisted, Ulla Vestergaard (S), er kritisk over for loven.

Hun mener, at det er udansk at tvinge folk til at give håndtryk, og at det er fjollet at skulle bruge tid på sådan en lov.

- Det at få statsborgerskabet er jo faktisk en stor dag for nye danske statsborgere, og det skal ikke overskygges af et håndtryk.

- Jeg håber virkelig, at ministeren lige overvejer en ekstra gang, om det ikke er for udansk, at man skal give håndtryk for at være værdig som dansk statsborger, siger Ulla Vestergaard til DR.

Efter at Mattias Tesfaye er tiltrådt som udlændinge- og integrationsminister, har han ikke taget endelig stilling til, om han og regeringen vil beholde loven eller fjerne den.

Han har tidligere udtalt, at han først gerne vil overvære flere ceremonier med håndtryk for bedre at kunne vurdere, om ceremonierne fungerer i praksis.

Håndtryks-loven blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet afviste i den forbindelse at stemme om lovforslaget.

Begrundelsen var, at det var naturligt at give hånd, og at man derfor ikke behøvede at lovgive om det.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel fra DR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Urimeligt gebyr på affald fra genbrugsbutikker

Læserbrev: Så blev der endelig offentligt røre omkring gebyr til genbrugspladsen for frivillige organisationer. Da vi i Kirkens Korshær Genbrug blev præsenteret for gebyret, var vi af den opfattelse, at det måtte bero på en misforståelse. Så vi sendte en ansøgning om fritagelse med henvisning til vores organisations formål, nemlig at indsamle midler til gavn for udsatte mennesker i Danmark blandt andet ved drift af varmestuer og væresteder. Desværre blev vores ansøgning om fritagelse ikke bevilget. Vi er cirka 40 frivillige, som hver uge gør et stort arbejde i den gode sags tjeneste med sortering og salg af donerede effekter fra borgere, som kunne have afleveret direkte til genbrugspladsen, som de har betalt gebyr for. Vi er meget taknemlige for det, som vi modtager til videresalg. Men vi er også nødt til at bruge genbrugspladsen i forbindelse med sortering, og altså nu betale gebyr for at kunne aflevere. Hvilket vi synes er urimeligt i vores situation. Vi i Kirkens Korshær Genbrug tilslutter os fuldt ud argumenterne fremført i læserbreve fra Blå Kors Genbrug og Plejehjemmets Venner vedrørende emnet og ønsker også, at dette gebyr for genbrugsbutikker med videre genbehandles i udvalg og byråd.

Annonce