Annonce
Indland

S bløder op på tidligere nej til russisk gasledning

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ansøgningen om en russisk gasledning gennem dansk søterritorie har siden 2017 samlet støv i Energistyrelsen.

Hvad der inden valget var et klart nej tak til Nord Stream 2-rørledningen fra Socialdemokratiet er efter valget blevet til et noget mere blødt standpunkt.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et interview med Nick Hækkerup (S).

Selskabet bag Nord Stream 2-projektet ansøgte i april 2017 om at anlægge en gasledning fra Rusland gennem dansk søterritorie ved Bornholm.

Det var Socialdemokratiet ikke interesserede i for seks måneder siden.

- Der er ingen grund til at vente med at afvise den ansøgning, lød det dengang fra udenrigsordfører og tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup til Jyllands-Posten.

Majoriteten af aktierne i selskabet bag Nord Stream 2 ejes af det russiske energiselskab Gazprom, der er ejet af den russiske stat.

Tættere på regeringskontorerne er den tidligere forsvarsminister imidlertid blevet noget mere afmålt i sin modstand mod rørledningen.

- Udenrigsministeriet skal lave en vurdering, som vil være grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt vi skal imødekomme ansøgningen eller ej, siger Hækkerup.

Der er nemlig "forskel på, om man sidder i regeringskontorerne eller ej", lyder det videre fra Hækkerup.

Rørledningen er kontroversiel. Mange danske politikere, flere østeuropæiske lande og USA er imod den, mens særligt Tyskland og selvsagt Rusland er fortalere.

Mere russisk gas til EU vil gøre Europa mere sårbar over for russisk pres, ligesom Ukraine vil blive ladt i stikken, hvis Rusland fremover kan undgå at sende gas til EU gennem landet, lyder kritikken.

USA meldte for nylig ud, at man ville påføre firmaer sanktioner, hvis de deltog i konstruktionen af Nord Stream 2.

Trods stor modstand fra USA, er det mest fornuftige at give russerne lov til at føre den gennem dansk søterritorie.

Det mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

- Danmark er i en svær situation, fordi vi har tre stormagter på nakken. Hvis vi siger nej til en linjeføring, der går gennem dansk territorium, så lægger russerne den bare på en anden måde, så den går uden om dansk territorium.

- Og hvis Danmark kan tjene nogle penge på serviceydelser, så vil det jo være smart at give russerne tilladelsen. Samtidig skal man også tænke på, at vi risikerer at gøre to lande, der ligger tæt på os, sure, mens USA ligger langt væk, siger han til Ritzau.

Selskabet bag Nord Stream 2 har ansøgt om yderligere to linjeføringer. De går uden om dansk territorium, men Danmark alligevel skal høres.

Ansøgningen til disse to kan dog kun afvises, såfremt hensyn til miljø eller skibstrafik taler herfor.

Derfor vurderer Peter Viggo Jakobsen da også, at det kun er "et spørgsmål om tid", før rørledningen bliver til virkelighed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce