Annonce
Vestjylland

Søren Gade: Myndigheder må vågne op og fjerne problemulve

Jacob Christensen kalder det noget dyrplageri, når får bliver skambidt af ulve og kræver handling fra myndighederne, hvis han fortsat skal have husdyr. Nu kommer Søren Gade (V) ham til undsætning med en opfordring til myndighederne om at træde i karakter og gøre noget. Foto: Johan Gadegaard
Mens myndighederne ikke kalder det "problemulve" trods gentagne angreb på husdyr, så mener Søren Gade (V), at loven giver myndighederne rigelig mulighed for at skyde ulve, der angriber husdyr.

Råsted: To fåreavlere er dybt frustrerede, efter 38 får i løbet af weekenden er blevet dræbt eller skambidt ved det, som de er helt overbevist om skyldes ulve. Og hvor en vildkonsulent ser lighed med tidligere ulveangreb.

De to landmænd kræver handling fra myndighederne for at beskytte husdyr mod ulvene - og overvejer at opgive deres fårehold, hvis der ikke sker noget.

Søren Gade (V), der er medlem af EU-parlamentet, mener, at myndighederne sagtens kunne gøre noget, selv om ulven er rødlistet og en beskyttet art.

- Jeg er meget uenig med de myndigheder, som siger, at man ikke kan gøre noget. Miljøstyrelsen må se at få øjnene op for, at der også er et liv vest for Valby Bakke, hvor folk skal kunne færdes, og hvor landmænd skal kunne holde husdyr, siger Søren Gade.

Han mener, at den danske definition på problemulve er alt for stram.

- Ulven er jo ikke et udryddelsestruet dyr, og man kan sagtens fjerne de problemulve, som angriber husdyr med den nuværende lovgivning og beskyttelse. Både i Sverige og i Tyskland har myndighederne skudt ulve, som er gået til angreb på husdyr, siger Søren Gade.

Han mener ikke, det er rimeligt, at landmænd skal leve i evig angst for at miste husdyr. Eller familier nær ulvezonen skal være bange for at færdes.

- Jeg vil opfordre myndighederne til, at de vågner op og gør noget. Der er ikke EU-regler, som hindrer det, siger Søren Gade.

Ifølge definitionen for problemulve, gælder det ved ulve, som mere end én gang går til angreb på husdyr, som går bag et ulvesikret hegn. Eller ulve der angriber husdyr, som går sammen med en vogterhund. Og hvis ulve flere gange nærmer sig et hus - og ikke kan skræmmes væk.

- Hvis det var i Nordsjælland, at dyre rideheste blev angrebet af ulve, så ville myndigherne have en anden fokus på det. Men nu er det jo "kun" får i Vestjylland, som bliver dræbt, siger Søren Gade.

Annonce

Plan gik i hårdknude

I flere år arbejdede Vildtforvaltningsrådet på en revideret forvaltningsplan for ulv - men "ulvegruppen" hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer var med, kunne ikke blive enige. Og siden er der ikke sket noget.

Jan Eriksen, der er formand for Vildforvaltningsrådet, har dog ikke helt opgivet at få ulvegruppen genetableret og levere et nyt forslag til miljøministeren.

- Vi har set hinanden dybt i øjnene, og på det næste møde i september skal vi diskutere, om vi kan blive enige om et kommisorium for en ny gruppe, siger Jan Eriksen.

Han håber, at rådet bliver enige, så der måske kan ligge en indstilling inden udgangen af 2020.

- Det er en meget seriøs problematik omkring ulve og husdyr, men vi arbejder kun inden for de regler, der er i Danmark og EU for beskyttelse af ulven, siger Jan Eriksen.

Han har set gode erfaringer med vogterdyr - også i Tyskland - og for ham er det nyt, at der er blevet dræbt og skambidt fem dyr i en fold, hvor der var et vogteræsel.

- Jeg har fuld forståelse for frustrationen hos de fåreavlere, som oplever angreb på deres husdyr. Det må være meget ubehageligt at komme ud på en mark med dræbte og skambidte dyr, siger han.

Dagbladet har stillet flere spørsmål til Miljøstyrelsen og Miljøministeren om sagen, men endnu ikke fået svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce