Annonce
Vestjylland

Søren Gade: Myndigheder må vågne op og fjerne problemulve

Jacob Christensen kalder det noget dyrplageri, når får bliver skambidt af ulve og kræver handling fra myndighederne, hvis han fortsat skal have husdyr. Nu kommer Søren Gade (V) ham til undsætning med en opfordring til myndighederne om at træde i karakter og gøre noget. Foto: Johan Gadegaard
Mens myndighederne ikke kalder det "problemulve" trods gentagne angreb på husdyr, så mener Søren Gade (V), at loven giver myndighederne rigelig mulighed for at skyde ulve, der angriber husdyr.

Råsted: To fåreavlere er dybt frustrerede, efter 38 får i løbet af weekenden er blevet dræbt eller skambidt ved det, som de er helt overbevist om skyldes ulve. Og hvor en vildkonsulent ser lighed med tidligere ulveangreb.

De to landmænd kræver handling fra myndighederne for at beskytte husdyr mod ulvene - og overvejer at opgive deres fårehold, hvis der ikke sker noget.

Søren Gade (V), der er medlem af EU-parlamentet, mener, at myndighederne sagtens kunne gøre noget, selv om ulven er rødlistet og en beskyttet art.

- Jeg er meget uenig med de myndigheder, som siger, at man ikke kan gøre noget. Miljøstyrelsen må se at få øjnene op for, at der også er et liv vest for Valby Bakke, hvor folk skal kunne færdes, og hvor landmænd skal kunne holde husdyr, siger Søren Gade.

Han mener, at den danske definition på problemulve er alt for stram.

- Ulven er jo ikke et udryddelsestruet dyr, og man kan sagtens fjerne de problemulve, som angriber husdyr med den nuværende lovgivning og beskyttelse. Både i Sverige og i Tyskland har myndighederne skudt ulve, som er gået til angreb på husdyr, siger Søren Gade.

Han mener ikke, det er rimeligt, at landmænd skal leve i evig angst for at miste husdyr. Eller familier nær ulvezonen skal være bange for at færdes.

- Jeg vil opfordre myndighederne til, at de vågner op og gør noget. Der er ikke EU-regler, som hindrer det, siger Søren Gade.

Ifølge definitionen for problemulve, gælder det ved ulve, som mere end én gang går til angreb på husdyr, som går bag et ulvesikret hegn. Eller ulve der angriber husdyr, som går sammen med en vogterhund. Og hvis ulve flere gange nærmer sig et hus - og ikke kan skræmmes væk.

- Hvis det var i Nordsjælland, at dyre rideheste blev angrebet af ulve, så ville myndigherne have en anden fokus på det. Men nu er det jo "kun" får i Vestjylland, som bliver dræbt, siger Søren Gade.

Plan gik i hårdknude

I flere år arbejdede Vildtforvaltningsrådet på en revideret forvaltningsplan for ulv - men "ulvegruppen" hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer var med, kunne ikke blive enige. Og siden er der ikke sket noget.

Jan Eriksen, der er formand for Vildforvaltningsrådet, har dog ikke helt opgivet at få ulvegruppen genetableret og levere et nyt forslag til miljøministeren.

- Vi har set hinanden dybt i øjnene, og på det næste møde i september skal vi diskutere, om vi kan blive enige om et kommisorium for en ny gruppe, siger Jan Eriksen.

Han håber, at rådet bliver enige, så der måske kan ligge en indstilling inden udgangen af 2020.

- Det er en meget seriøs problematik omkring ulve og husdyr, men vi arbejder kun inden for de regler, der er i Danmark og EU for beskyttelse af ulven, siger Jan Eriksen.

Han har set gode erfaringer med vogterdyr - også i Tyskland - og for ham er det nyt, at der er blevet dræbt og skambidt fem dyr i en fold, hvor der var et vogteræsel.

- Jeg har fuld forståelse for frustrationen hos de fåreavlere, som oplever angreb på deres husdyr. Det må være meget ubehageligt at komme ud på en mark med dræbte og skambidte dyr, siger han.

Dagbladet har stillet flere spørsmål til Miljøstyrelsen og Miljøministeren om sagen, men endnu ikke fået svar.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce