112

Sær serieforbrydelse: En halv snes færdelsskilte stjålet

Skilte som disse er blevet stjålet i Skjern, den seneste uge. Arkivfoto: Tom Laursen
Politiet hører gerne fra vidner, som har set, hvem der kunne står bag tyverierne.

Skjern: Man kan kun gisne om motivet bag en sælsom række forbrydelser, der er begået i Skjern i løbet af den seneste uges tid.

Det ligger i hvert fald ikke klart, hvad gerningsmanden har skullet bruge ikke mindre end 10 færdselsskilte fra fodgængerovergange til.

Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad der er fjernet fra flere forskellige stedet i Skjern mellem torsdag 16. og tirsdag 21 maj.

Foruden de 10 blå skilte med hvid trekant og sort mand på, er der også blevet fjernet et 40 kilometer-zone-skilt, så i alt 11 skilte er blevet stjålet.

Til gene for trafikken

Prisen for hver af fodgængerskiltene er 1200 kroner, og oveni koster det i alt 4000 kroner at få dem sat op igen. Men foruden at koste penge fra kommunekassen hænger skiltene der jo af en grund, forklarer politikommissær Bjarne Højgaard fra lokalpolitiet - nemlig for at orientere folk, der færdes på vejene.

- Det er en uskik, at man ikke kan have vejskilte hængende, tilføjer han.

Det er ikke første gang, der er nogen, som er ude efter skilte. Inden for det seneste års tid har det og så været galt i Videbæk og området ved Hover og Ølstrup, fortæller politikommissæren.

Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have set noget i forbindelse med, at skiltene er blevet fjernet, eller hvis man ser nogen, der har et forgænger-skilt eller andre trafiktavler hængende - der er nemlig ikke nogen lovlig måde af få fat på den slags ting, siger Bjarne Højgaard.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce