Annonce
Erhverv

Sådan vil hollandsk direktør trække Danske Bank ud af krisen

- Vi spiller på mange forskellige skakfelter og skal være gode til dem allesammen, siger Chris Vogelzang, topchef i Danske Bank. Han fremlagde i onsdags sit første årsregnskab for storbanken. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Chris Vogelzang tager hele skakbrættet i brug, når han skal trække Danske Bank ud af hvidvaskskandalen og en bundplacering i kundetilfredshed. På årets store regnskabsdag er han ikke tilfreds med resultaterne, fortæller han til avisen Danmarks erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Interview: Hele formiddagen er afsat til pressemøde og interviews med journalister. Danske Banks årsregnskab har altid været en god historie, men denne onsdag står pressen ligefrem i kø. Bagtæppet er en hvidvaskskandale, der langt fra er slut, og afsløringen af et ulovligt investeringsprodukt, der kostede kunderne dyrt.

Tilsæt en banksektor, der generelt er presset af de lave renter og stigende krav fra myndighederne. Så er der meget at tale om uden for Danske Banks fine kuppelsal ved hovedsædet i det indre København.

Manden i centrum er hollandske Chris Vogelzang, og i Danske Bank kører hele showet fra start til slut på engelsk. Da topchefen tiltrådte 1. juni sidste år, lovede han ellers at lære dansk i en fart.

- Det er et mareridt. Jeg har ikke haft dansktimer i noget tid, men jeg begynder igen i næste uge, siger Chris Vogelzang undskyldende til avisen Danmark.

Der har også været en del andet at se til. Landets absolut tungeste og mest betydende finansielle virksomhed er sendt til tælling af den ydmygende hvidvaskskandale, der har kostet hoveder i alt fra bestyrelse og direktionsgang til en stribe chefposter på tværs af storbanken.

Og da omdømmet allerede var flået i laser, måtte Danske Bank sidste forår undskylde at have solgt et investeringsprodukt, som var en rigtig dårlig fidus for 87.000 private kunder. Produktet hedder Flexinvest Fri og havde den indbyggede finesse, at alene banken - og ikke kunden - kunne tjene penge på produktet.

Kunderne blev kompenseret for tabene allerede sidste år med en samlet check på 400 millioner kroner. Nu er det hvidvasksagen, der mangler at blive vasket væk.

- Jeg kan ikke forhindre folk i at tale om hvidvask, når de taler om Danske Bank, men jeg kan fortælle, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det aldrig sker igen. Vi bidrager til alle undersøgelserne, og vi ønsker at overholde alle regler, siger Chris Vogelzang rutinemæssigt.

Annonce

Fire facts om Danske Bank

1. Gynger og karruseller

De lave renter presser Danske Banks renteindtægter ned med syv procent til 22 milliarder kroner i 2019. Til gengæld steg bankens gebyrindtægter sidste år med tre procent til 16 milliarder kroner.

2. Markedsandelen falder

Danske Bank sidder på 26,2 procent af udlånsmarkedet i Danmark mod 26,6 procent et år tidligere. Til gengæld steg andelen af danskernes indlån fra 27,7 procent til 29,0 procent. Danske Bank er den eneste storbank, der ikke opkræver negative renter for private kunders større formuer.

3. Mange nye ansatte

Selvom Danske Bank skal skære omkostninger, bliver der ansat masser af nye medarbejdere. På et år er der kommet 1.323 nye medarbejdere til, næsten alle arbejder med "andre aktiviteter" som f.eks. hvidvaskbekæmpelse. Lønudgifterne steg med omkring en milliard kroner.

4. Færre filialer

Lukningen af filialer, der har stået på i årtier, fortsætter. Ved udgangen af 2019 havde Danske Bank 92 filialer i Danmark mod 100 for to år siden.

Kilde: Danske Bank Fact Book

Fyldt skrivebord

Danske Banks omkostninger stryger i vejret i disse år. Alene i 2019 blev der ansat over 1300 nye medarbejdere, hvoraf mange alene har til formål at sikre compliance - det engelske ord for overholdelse af regler.

I en verden, hvor renterne er historisk lave og bankernes forretningsmodel er under pres, sikrer det et fyldt skrivebord for Chris Vogelzang. Banken leverede ganske vist et overskud på 15 milliarder kroner i 2019 - samme niveau som året før - men det skyldtes blandt andet en række engangsindtægter fra salg af virksomheder.

- Resultaterne lever op til forventningerne, men de er ikke gode nok. Jeg tror, at vi gør de rigtige ting i øjeblikket, så jeg er optimistisk. Jeg er en glad person i dag, og det er jeg i øvrigt generelt, siger Chris Vogelzang.

- Men hvordan vurderer du Danske Banks helbredstilstand i dag?

- Der er stadig skridt, der skal tages. Vi ville ikke investere så meget i systemer, branding og meget andet, hvis vi syntes, at banken var god nok, som den er. Derfor hedder vores plan ”Bedre bank”. Vi spiller på mange forskellige skakfelter og skal være gode til dem allesammen, siger Chris Vogelzang.

Send mig en mail

Blot et par uger efter sin tiltræden sidste sommer, trådte han op på scenen på Folkemødet på Bornholm og rakte en hånd ud til danskerne.

Han opfordrede alle, der har spørgsmål, til at sende ham en mail på chris.vogelzang@danskebank.dk. Så skulle han nok svare.

- Hvordan gik det, og hvad lærte du af det?

- Jeg har fået hundredvis af spørgsmål og gode råd. Jeg har kigget på dem, og jeg har besvaret mange af dem. Nogle fik et fælles svar. Men jeg har taget det meget alvorligt, og jeg håber, at folk vil fortsætte med det, siger Chris Vogelzang.

- Men fik du oplysninger, du kunne bruge i dit arbejde?

- Jeg har fået mange beskeder om folks bekymringer. Det handler ofte om hverdagsproblemer, så i stedet for at jeg får en rapport, hører jeg det direkte fra en kunde. Når jeg mener, at vi skal have set på vores procedurer, er det blandt andet derfor, siger Chris Vogelzang.

- Så må der være folk i din organisation, der har røde ører, fordi de skal høre om kundernes problemer fra dig?

- Nej nej, det siger jeg ikke. Men det er vigtigt, at jeg ikke sidder oppe i et elfenbenstårn. Dette her er en måde til at undgå det, siger Chris Vogelzang.

Danske Banks problemer kan ikke ændre på, at hollandske Chris Vogelzang generelt er glad, forklarer han. Her ankommer han sammen med direktionskollegerne Jacob Aarup-Andersen og Berit Behring til pressemøde i onsdags. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Frigive energi

Bedre bank-planen rummer en masse idéer, der skal gøre op med Danske Bank som en noget betontung virksomhed, der tynger såvel medarbejdere som kunder.

- Vi skal frigive den energi og den kvalitet, som denne bank har. Vi har mere end 20.000 meget dygtige medarbejdere, og vi skal gøre det nemmere og rarere for dem at betjene vores kunder, siger topchefen.

- Hvordan kan I gøre det?

- Der findes ikke en snuptagsløsning, men jeg kan give dig et eksempel. Vi har et stort projekt, som vi kalder ”Better Ways of Working” (bedre måder at arbejde på, red.), der omfatter 4-5000 mennesker i de næste to år. De skal arbejde fuldstændigt anderledes, meget hurtigere og mere energisk. Det er et meget vigtigt projekt, for der er behov for, at vi gør noget, siger Chris Vogelzang.

Danske Bank skal især moderniseres ved at sætte strøm til langt flere arbejdsprocesser. Banker er i dag at sammenligne med IT-virksomheder, fordi datamængderne er enorme og kræver avancerede IT-systemer.

- Du har sagt, at man har underinvesteret i digitalisering i Danske Bank. Hvor langt er du kommet med det?

- Ved du hvad, jeg kan ikke sige, om vi er her eller der. Men vi investerer to milliarder kroner i år blandt andet i digitalisering, så vi skal helt sikkert komme længere. De første resultater vil man se inden for de næste par måneder, siger Chris Vogelzang.

- Men hvad er det, I arbejder med?

- Vi arbejder hårdt for at digitalisere finansrejsen, det vil sige dele af låneomlægningerne og dele af udlånskæden. Banken skal agere enklere, hurtigere og med færre fejl. Det er den slags, vi arbejder med, siger Chris Vogelzang.

Sure kunder

Mere IT løser dog ikke alle problemer. Danske Bank befinder sig i en tillidskrise med sine kunder og endte for nylig på en sidsteplads, da analysefirmaet Voxmeter undersøgte kundetilfredsheden blandt danske bankkunder. Det er nærliggende at tro, at hvidvasksagen og Flexinvest Fri-sagen har svækket kundernes begejstring for Danske Bank, der i øvrigt har mistet næsten 35.000 privatkunder i de seneste to år.

- Hvad er budskabet til de kunder, der har forladt jer?

- Jeg håber, at vi kan få dem tilbage. Det primære argument er, at vi prøver at være en god bank, der er dygtig til de ting, vi lige har talt om, og som har de rigtige produkter. Vi er en meget stor bank, og hvis vi udnytter vores størrelse, burde vi klare os ret godt, siger Chris Vogelzang.

Dagens sidste interview er slut. Danske Bank-topchefen skrår igennem lokalet og skal forberede eftermiddagens telefonkonference for aktieanalytikere og investorer. På engelsk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce