Annonce
Ringkøbing

Sådan spiller klaveret for regionale spillesteder

Generator i Ringkøbing arbejder på at blive regionalt spillested med statslige støttekroner i ryggen. Men der er et stykke vej mod målet, som tidligst kan blive indfriet fra 2021.

1.

Mission og vision

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har fastsat en fælles mission og vision, som gælder for de 18 rytmiske spillesteder, der er udpeget til at være regionale spillesteder i perioden 2017-2020.

Missionen for de regionale spillesteder er at formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Visionen for de regionale spillesteder er, at de fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet.

2.

Udpegning

Regionale spillesteder udpeges for fire år ad gangen på baggrund af spillestedets strategi og en ansøgning til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Det er en forudsætning, at spillestedet modtager et substantielt kommunalt tilskud til musikdriften.

For perioden 2017-2020 har udvalget i samarbejde med kommunerne udpeget og indgået rammeaftaler for 18 regionale spillesteder.

3.

Afrapportering

De regionale spillesteder er omfattet af bestemmelserne i lov nummer 1531 og bekendtgørelse nummer 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

For at sikre en ensartet afrapportering fra alle regionale spillesteder skal spillestederne - uanset organisationsform - følge de krav til budget og regnskab, som er fastsat for selvejende institutioner.

Der er dog mulighed for at søge om dispensation for krav, der åbenlyst ikke er hensigtsmæssige som følge af en anden organisationsform.

Spillestederne skal desuden følge Slots- og Kulturstyrelsens udfyldende krav om afrapportering.

4.

Budget

Spillestedet skal senest to måneder før regnskabsårets begyndelse indsende et budget til den tilsynsførende kommune med henblik på godkendelse.

Den tilsynsførende kommune orienterer inden regnskabsårets begyndelse Slots- og Kulturstyrelsen samt eventuelle øvrige offentlige ydere af driftstilskud om godkendelsen.

5.

Finansiering

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks tilskud til regionale spillesteder finansieres af årlige bevillinger på finansloven og fra Kulturministeriets musikhandlingsplan, "Talent Forpligter", der finansieres via aktstykket om udlodningsmidler.

På finansloven er der aktuelt bevilget et årligt beløb på 25,7 millioner kroner, og i Kulturministeriets musikhandlingsplan er der afsat syv millioner kroner årligt - heraf er fem millioner kroner øremærket til talentudvikling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce