Annonce
Danmark

Brexit - sådan kan forhandlingerne gå

Virksomheder, landbrug og fiskeri håber det bedste og frygter det værste, når EU og Storbritanien skal forhandle aftaler fra februar. Se hvor godt og skidt det kan gå her:

1. Forhandling: Drømmescenarium

  • Virksomhederne: Forhandlingerne går rekordhurtigt, så man bliver enige om en aftale, som kan nå at være gældende fra januar 2021. Det er en tæt og dyb aftale, som lægger sig tæt op af dem, der er gældende i det indre marked i dag. Briterne får ikke en bagdør ind i det indre marked, uden at skulle leve op til krav til for eksempel standarder, statsstøtte m.v. Alternativt bliver forhandlingerne forlænget, så de nuværende regler fortsætter i 2021 og 2022.
  • Fiskeriet: Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU kommer hurtigt i gang, så parterne er enige allerede inden sommerferien 2020, så der er en aftale, inden fiskekvoterne fastlægges i efteråret. Begge parter kan se fornuften i, at EU’s fiskere får de samme kvoter og den samme adgang til de britiske farvande som i dag. Og de britiske fiskere får adgang til de dansk havne. Altså en uændret situation.
  • Landbruget: Der indgås en aftale, hvor der ikke lægges ekstra told på eksport af fødevarer til Storbritannien. Man er desuden enige om at fastholde de fødevarestandarder, der er i dag. Der bliver kun lidt flere administrative byrder end i dag, og vi vil stort set kunne fastholde eksporten til Storbritannien.
Annonce

2. Forhandling: Mareridtscenarium

  • Virksomhederne: Boris Johnson er ikke forhandlingsvillig og søger ikke om at få forlænget fristen, så det ender i et hårdt brexit. Det fører til told og vil være til stor skade for virksomheder, der handler med Storbritannien, og det kan føre til regulær nedgang i økonomien, som vil have afledte effekter for stort set alle virksomheder.
  • Fiskeriet: Forhandlingerne går i hårdknude, man når ikke til enighed inden udgangen af 2020, og det bliver til en skilsmisse uden aftaler mellem Storbritannien og EU (hårdt brexit). Briterne vil fiske mere, og de vil begrænse eller helt blokere andre fiskeres adgang til de britiske farvande. Briterne tager højere fiskekvoter, og det betyder, at EU-fiskerne og Norges fiskere må skændes om, hvem der så skal fiske mindre. Det balancerede bæredygtige fiskeri er truet.
  • Landbruget: Storbritannien Lægger høje toldsatser på fødevarer. Eller Storbritanien begynder at ændre på de standarder, der er gældende i det indre marked. Måske læner de sig mere op ad de standerder, der er er i USA, hvor man f.eks. renser kyllinger i klor og har andre standarder for genmodificerede afgrøder og dyrevelfærd.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce