Annonce
Debat

Sådan blev jeg integrationsparat

På kant:Jeg var lidt nervøs for at flytte fra en middelstor jysk provinsby til en lille landsby på Fyn. Tænk pludselig at være fremmed i et fremmed land! Er jeg i det hele taget integrationsparat? Hvad med sproget, kulturen - ja, de indfødte i det hele taget? Ville jeg nogensinde blive accepteret? Og ville jeg selv finde mig til rette?

Jeg er vokset op som europæer i Tanzania og dansker på svensk kostskole. Ville jeg også kunne slå rod i den sydfynske muld?

Mine bekymringer blev gjort til skamme allerede en time efter, at jeg ankom med kone og flyttelæs. Genboen kom over med en blomst og ønskede os velkommen. Kort efter kom en kvinde og inviterede min kone på kaffe. Og da jeg gik en tur på stranden, faldt jeg i snak med en mand, som inviterede mig til at spille med i sin rockgruppe.

Så var jeg integreret!

Jeg fandt ud af, at jeg blev integrationsparat i samme takt, som jeg blev budt velkommen. Nu får jeg den ene invitation efter den anden. Fredagsbajer på kroen. Fællesspisning hver 14. dag. Og et væld af foreninger, jeg kan blive medlem af.

I dag føler jeg mig ganske godt integreret. Det skyldes først og fremmest landsbyens indbyggere. Det kræver nemlig blot en smule imødekommenhed for at fremmede føler sig velkomne.

Annonce
Svend Løbner
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce