Danmark

Så meget kommer det nye klimamål til at koste den enkelte dansker

Mette Frederiksen på vej ind til nye regeringsforhandlinger på Christiansborg, efter Radikale for et øjeblik trådte ud i protest mod, at de andre partier offentliggjorde aftalen om 70 procents reduktion i klimagasser i 2030. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dansk skatteyder vil i gennemsnit blive 5600 kroner fattigere om året, hvis målet om at sænke CO2-udledningen med 70 procent skal nås i 2030. Det viser beregninger fra tænketanken Cepos.

Det eneste helt konkrete resultat, der er sluppet ud fra regeringsforhandlingerne, er, at rød blok er blevet enig om, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er langtfra en gratis omgang. Baseret på de politiske signaler, der er blevet udsendt, vurderer den liberale tænketank Cepos, at det vil belaste samfundsøkonomien med 26 milliarder kroner om året.

En gennemsnitlig skatteyder vil få lettet sin personlige konto med lidt over 5500 kroner om året som resultat. Blandt andet fordi det bliver dyrere at købe en bil, fordi boliger bliver dyrere, og fordi det kommer til at koste skattekroner at holde landbruget oven vande.

Læs her, hvordan Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet og kontorchef i Økonomiministeriet, udlægger konsekvenserne for den enkelte dansker. Han understreger dog, at regnestykketer behæftet med stor usikkerhed, fordi det i dag er svært at pege på eksisterende redskaber, der kan sænke CO2-udledningen så meget så hurtigt.

- Det er et lavt skøn, som er baseret på, at man ikke vælger den dyreste vej mod målet, siger Otto Brøns-Petersen.

Der er tre hovedveje til at hente store gevinster på CO2-udledning: biler, bønder og boliger:

Rød blok: Reducer udledning med 70 procent

Ifølge Ekstra Bladet er det denne tekst, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om i regeringsforhandlingerne:

"I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål".

1 Bilen bliver dyrere - til gengæld kan du flyve så meget, du vil

På begge sider af det politiske spektrum er der enighed om, at en god portion af CO2-gevinsten skal findes ved at sige stop for nye benzin- og dieselbiler. Ifølge Otto Brøns-Petersen kommer det til at koste danskerne på to måder: Det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, og man kommer til at betale mere i andre skatter og afgifter for at finansiere det hul i statskassen, som den lavere afgift på elbiler vil skabe.

- Der er det helt grundlæggende problem, at det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, som kan bare nogenlunde det samme, som en benzin- eller dieselbil kan.

- Men det er vel ikke givet, at elbiler bliver ved med at være dyrere?

- Nej, men selv hvis man forudsætter, at elbiler falder ret meget i pris, vil omkostningerne blive ved med at være højere i lang tid - især for mindre biler. Hvis man skal have en direktionsbil, kan man godt få en elbil, som er et godt alternativ, og så kan ens chauffør også lade den op, mens man er til møde. Men der bliver ikke noget med at køre til Garda-søen med en campingvogn, for det kan elbiler ikke trække, siger Otto Brøns-Petersen.

Så kan man så til gengæld roligt flyve på ferie, hvis man alene har for øje at nå det danske mål - udledning ved flytransport over grænserne indgår nemlig ikke i de nationale CO2-regnskaber i dag.

2 Kød og mælk bliver næppe dyrere - til gengæld skal vi betale for at holde hånden under landbruget

Der skal tages hårdt fat i landbruget, hvis Danmark skal reducere så meget, som aftalepartnerne i rød blok ønsker. Ifølge Otto Brøns-Petersen vil det dog næppe betyde, at kød- og mælkeprodukter for eksempel bliver markant dyrere i supermarkedet, for de varer er udsat for international konkurrence.

- For landbruget bliver det til gengæld meget dyrt. Og når landbrugets omkostninger stiger, falder priserne på jorden. Derfor vil erhvervet meget hurtigt komme i økonomisk klemme, hvis man ikke kompenserer landmændene. Her kan staten så lave en fond, som opkøber landbrugsjord og udlægger det til fri natur. Det skal betales af skatteyderne, og det bliver ikke billigt.

Han anser det for meget lidt sandsynligt, at danske politikere ikke vil sørge for at kompensere landbruget for store dele af de højere omkostninger. Og det er skatteyderne, der kommer til at betale for det.

- Der er en grænse for, hvor hårdt politikerne kan tåle at lade landmanden betale for omstillingen, fordi en krise i landbruget hurtigt vil brede sig til resten af samfundet. Der er en del pengeinstitutter, der er hårdt eksponeret mod landbruget for eksempel. Man vil også komme til at opleve at for eksempel boligmarkedet i udkantsområder bliver ramt. Det er svært at se for sig, at politikerne vil lade det ske.

- Kan man ikke lægge afgifter på kød og mælk?

- Det er ikke oplagt, synes jeg.

- Hvorfor er det så, at dem, Pia Kjærsgaard kalder klimatosser, siger, at vi skal stoppe med at spise oksekød?

- De argumenterer ud fra et globalt synspunkt. Her har de en pointe i, at en kalorie fra oksekød har et større klimaaftryk end en kalorie fra et planteprotein. Fra et rent dansk synspunkt vil en afgift på forbrug af oksekød betyde, at landbruget i stedet vil eksportere til andre lande, og så vil produktionen stadig indgå i det danske CO2-regnskab.

3 Det bliver dyrere at have tag over hovedet - og at tænde lyset

Der er også gode gevinster at hente på at forbedre danske boliger, så de bliver mere energieffektive end de er i dag.

- Skærpede krav til energirenovering vil betyde, at huslejen bliver højere, hvis man bor til leje, og hvis man ejer sit hus, bliver det dyrere at renovere det. Det er nemlig dyrt at hente en ekstra gevinst på dette område, fordi der allerede er tilskyndelse til at gøre en del i øjeblikket. Nu kan man nemlig finansiere det med besparelser på varmeregningen.

- Skal man videre, skal man tvinge folk til at gøre noget, hvor besparelsen ikke står mål med omkostningen. Så kan man selvfølgelig give tilskud til det, men det tilskud ville skulle finansieres over skatten for eksempel.

Strømmen til computeren, lampen og køleskabet eksempelvis vil også blive dyrere end i dag, forventer Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

- Der er voksende omkostninger ved at anvende strøm fra vind. Og vindmølleparker bliver kun accepteret af befolkningen, hvis de står så langt ude i havet, at man næsten ikke kan se dem, og så koster det mere at transportere strømmen ind til land. Ellers skal man begynde at give større erstatninger til naboer til kystnære vindmøller eller møller på land, men det koster også.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce