Annonce
Danmark

Så meget kommer det nye klimamål til at koste den enkelte dansker

Mette Frederiksen på vej ind til nye regeringsforhandlinger på Christiansborg, efter Radikale for et øjeblik trådte ud i protest mod, at de andre partier offentliggjorde aftalen om 70 procents reduktion i klimagasser i 2030. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dansk skatteyder vil i gennemsnit blive 5600 kroner fattigere om året, hvis målet om at sænke CO2-udledningen med 70 procent skal nås i 2030. Det viser beregninger fra tænketanken Cepos.

Det eneste helt konkrete resultat, der er sluppet ud fra regeringsforhandlingerne, er, at rød blok er blevet enig om, at Danmark skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er langtfra en gratis omgang. Baseret på de politiske signaler, der er blevet udsendt, vurderer den liberale tænketank Cepos, at det vil belaste samfundsøkonomien med 26 milliarder kroner om året.

En gennemsnitlig skatteyder vil få lettet sin personlige konto med lidt over 5500 kroner om året som resultat. Blandt andet fordi det bliver dyrere at købe en bil, fordi boliger bliver dyrere, og fordi det kommer til at koste skattekroner at holde landbruget oven vande.

Læs her, hvordan Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos og tidligere direktør i Skatteministeriet og kontorchef i Økonomiministeriet, udlægger konsekvenserne for den enkelte dansker. Han understreger dog, at regnestykketer behæftet med stor usikkerhed, fordi det i dag er svært at pege på eksisterende redskaber, der kan sænke CO2-udledningen så meget så hurtigt.

- Det er et lavt skøn, som er baseret på, at man ikke vælger den dyreste vej mod målet, siger Otto Brøns-Petersen.

Der er tre hovedveje til at hente store gevinster på CO2-udledning: biler, bønder og boliger:

Rød blok: Reducer udledning med 70 procent

Ifølge Ekstra Bladet er det denne tekst, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om i regeringsforhandlingerne:

"I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål".

1 Bilen bliver dyrere - til gengæld kan du flyve så meget, du vil

På begge sider af det politiske spektrum er der enighed om, at en god portion af CO2-gevinsten skal findes ved at sige stop for nye benzin- og dieselbiler. Ifølge Otto Brøns-Petersen kommer det til at koste danskerne på to måder: Det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, og man kommer til at betale mere i andre skatter og afgifter for at finansiere det hul i statskassen, som den lavere afgift på elbiler vil skabe.

- Der er det helt grundlæggende problem, at det bliver dyrere at anskaffe sig en elbil, som kan bare nogenlunde det samme, som en benzin- eller dieselbil kan.

- Men det er vel ikke givet, at elbiler bliver ved med at være dyrere?

- Nej, men selv hvis man forudsætter, at elbiler falder ret meget i pris, vil omkostningerne blive ved med at være højere i lang tid - især for mindre biler. Hvis man skal have en direktionsbil, kan man godt få en elbil, som er et godt alternativ, og så kan ens chauffør også lade den op, mens man er til møde. Men der bliver ikke noget med at køre til Garda-søen med en campingvogn, for det kan elbiler ikke trække, siger Otto Brøns-Petersen.

Så kan man så til gengæld roligt flyve på ferie, hvis man alene har for øje at nå det danske mål - udledning ved flytransport over grænserne indgår nemlig ikke i de nationale CO2-regnskaber i dag.

2 Kød og mælk bliver næppe dyrere - til gengæld skal vi betale for at holde hånden under landbruget

Der skal tages hårdt fat i landbruget, hvis Danmark skal reducere så meget, som aftalepartnerne i rød blok ønsker. Ifølge Otto Brøns-Petersen vil det dog næppe betyde, at kød- og mælkeprodukter for eksempel bliver markant dyrere i supermarkedet, for de varer er udsat for international konkurrence.

- For landbruget bliver det til gengæld meget dyrt. Og når landbrugets omkostninger stiger, falder priserne på jorden. Derfor vil erhvervet meget hurtigt komme i økonomisk klemme, hvis man ikke kompenserer landmændene. Her kan staten så lave en fond, som opkøber landbrugsjord og udlægger det til fri natur. Det skal betales af skatteyderne, og det bliver ikke billigt.

Han anser det for meget lidt sandsynligt, at danske politikere ikke vil sørge for at kompensere landbruget for store dele af de højere omkostninger. Og det er skatteyderne, der kommer til at betale for det.

- Der er en grænse for, hvor hårdt politikerne kan tåle at lade landmanden betale for omstillingen, fordi en krise i landbruget hurtigt vil brede sig til resten af samfundet. Der er en del pengeinstitutter, der er hårdt eksponeret mod landbruget for eksempel. Man vil også komme til at opleve at for eksempel boligmarkedet i udkantsområder bliver ramt. Det er svært at se for sig, at politikerne vil lade det ske.

- Kan man ikke lægge afgifter på kød og mælk?

- Det er ikke oplagt, synes jeg.

- Hvorfor er det så, at dem, Pia Kjærsgaard kalder klimatosser, siger, at vi skal stoppe med at spise oksekød?

- De argumenterer ud fra et globalt synspunkt. Her har de en pointe i, at en kalorie fra oksekød har et større klimaaftryk end en kalorie fra et planteprotein. Fra et rent dansk synspunkt vil en afgift på forbrug af oksekød betyde, at landbruget i stedet vil eksportere til andre lande, og så vil produktionen stadig indgå i det danske CO2-regnskab.

3 Det bliver dyrere at have tag over hovedet - og at tænde lyset

Der er også gode gevinster at hente på at forbedre danske boliger, så de bliver mere energieffektive end de er i dag.

- Skærpede krav til energirenovering vil betyde, at huslejen bliver højere, hvis man bor til leje, og hvis man ejer sit hus, bliver det dyrere at renovere det. Det er nemlig dyrt at hente en ekstra gevinst på dette område, fordi der allerede er tilskyndelse til at gøre en del i øjeblikket. Nu kan man nemlig finansiere det med besparelser på varmeregningen.

- Skal man videre, skal man tvinge folk til at gøre noget, hvor besparelsen ikke står mål med omkostningen. Så kan man selvfølgelig give tilskud til det, men det tilskud ville skulle finansieres over skatten for eksempel.

Strømmen til computeren, lampen og køleskabet eksempelvis vil også blive dyrere end i dag, forventer Otto Brøns-Petersen fra Cepos.

- Der er voksende omkostninger ved at anvende strøm fra vind. Og vindmølleparker bliver kun accepteret af befolkningen, hvis de står så langt ude i havet, at man næsten ikke kan se dem, og så koster det mere at transportere strømmen ind til land. Ellers skal man begynde at give større erstatninger til naboer til kystnære vindmøller eller møller på land, men det koster også.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce