Annonce
Ringkøbing-Skjern

Så mange blev arbejdsløse i Ringkøbing-Skjern under coronakrisen

276 flere måtte melde sig ledige under coronakrisen i Ringkøbing-Skjern. Arkivfoto: Lars Johannessen.
Coronakrisen kostede arbejdspladser her i kommunen - men ikke på samme niveau som landsgennemsnittet, viser nye tal.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: I den store nedlukning fra marts til juni var der 276 personer ekstra i Ringkøbing-Skjern Kommune, der måtte melde sig ledige som følge af coronakrisen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i månederne marts til juni i år var 276 flere ledige i forhold til samme periode sidste år. Det var i gennemsnit 945 fuldtidsledige i de fire måneder i år, som svarer til 3,5 procent af arbejdsstyrken.

Arbejdsløsheden var højest i maj med 3,7 procent ledige, men det var dog stadig væsentligt lavere end den landsgennemsnitlige ledighed, der er maj, hvor det så været ud, lå på 5,3 procent.

Faktisk har Ringkøbing-Skjern klaret sig relativt bedre end resten af landet hvad angår arbejdsløshed under coronakrisen. Under normale omstændigheder ligger den vestjyske arbejdsløshed godt 1 procentpoint under landsgennemsnittet, men den margin er blevet forøget til godt 1,5 procentpoint under nedlukningen.

Annonce

Ledige kommer stadig i job

Formand for det lokale fagforbund Metal og den lokale FH-afdeling i Ringkøbing-Skjern Helge Albertsen mærker da også, at man ikke har været ramt så hårdt af coronakrisen, som man kunne frygte - der dog har givet mere aktivitet på fagforeningskontorene.

- Vi har oplevet en stigning, men vi har også fortsat en arbejdsfordeling, og det tæller jo godt med. Der er nogle, der er blevet afskedigede, men vi skaffer samtidig også job til vores ledige, siger han til Dagbladet.

Den ene store branche i området, industrien, har ikke været så hårdt ramt af krisen, og den anden, turismen, er kommet rigtig godt i gang efter genåbningen af grænserne - så meget at der endda tales om en rekordsommer i forhold til udlejning af feriehuse.

Ikke mindst hjælpepakkerne har været med til at holde hånden under områdets arbejdspladser siger Helge Albertsen.

Annonce

Det må ikke gå galt igen

Selvom om fagbevægelsesformanden er glad for, at mange har kunnet beholde jobbet under krisen, så er det ikke tid til at læne sig tilbage endnu. To ubekendte faktorer står nemlig og venter lige om hjørnet: Hvad sker der, når hjælpepakkerne hører op? Og kommer der en anden bølge af coronasmitte?


Jeg håber virkelig, at sommerferieperioden ikke afstedkommer, at det hele eksploderer igen.

Helge Albertsen, formand, Metal og FH, Ringkøbing-Skjern


- Vi kan bare håbe på, at der ikke kommer en bølge mere. Hvis Danmark og andre lande lukker ned igen, så er jeg bekymret for, at mange brancher skærer ned på medarbejderne. Jeg håber virkelig, at sommerferieperioden ikke afstedkommer, at det hele eksploderer igen, siger Helge Albertsen.

Efter sommerferien vil fagbevægelsen sammen med erhvervsuddannelserne presse på hos politikere og virksomheder, for at flere ufaglærte kommer til at få en uddannelse. Det er nemlig dem, der står først for skud i en periode som denne.

- Vi vil virkelig gå i offensiven og få italesat over for erhvervslivet, at nu er det ingen undskyldning længere. I krisetid er de ufaglærte job de første, der ryger, derfor er det så vigtigt, at de kommer i gang med at få en uddannelse, siger Metal-formanden.

Sidst ledigheden i Ringkøbing-Skjern var på samme niveau som nu, var i begyndelsen af 2015. Den højeste i ledighed i nyere tid var i de første måneder af 2010, hvor 6,6 procent var arbejdsløse, mens den var lavest lige før krisen, da man i juli 2008 blot registrerede 1 procent ledige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce