Annonce
Ringkøbing-Skjern

Så er der snart ansøgningsfrist for ny LAG-pulje med ekstra million

Så er det igen være at være tid, hvis man ønsker at søge om penge til bæredygtige og grønne projekter. PR-foto
LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern kan i 2020 uddele en ekstra million til bæredygtig udvikling og grøn omstilling i de lokale landdistrikter.

Vestjylland: Erhvervsminister Simon Kollerup annoncerede tidligere på året, at de lokale aktionsgrupper, de såkaldte LAG'er, i 2020 ville få tilført flere midler øremærket bæredygtig udvikling og grøn omstilling. På landsplan lød den ekstra pulje på 30 millioner kroner.

Lokalt betyder det, at ildsjæle, iværksættere og foreninger kan søge ind på en million ekstra kroner hos LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern.

- Det er en rigtig god mulighed, og jeg vil opfordre alle til at læse kriterierne for de ekstra midler og få søgt ind med deres projekter. Første ansøgningsfrist er ikke langt væk, siger LAG-koordinator Poul Nystrup Christensen i en pressemeddelelse.

Den ekstra million til LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern skal uddeles i første halvår af 2020. Konkret sker det i forhold til to ansøgningsfrister: 20. januar og 2. juni.

Annonce

Fem ansøgningskriterier

Projektets hovedformål skal bidrage til bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. For at projektet falder ind under dette hovedformål skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:

  1. Projektet frembringer grønne løsninger
    • Fx produktion, byggeri, infrastruktur eller lignende
    • Fx produkter, arbejdsmetoder eller lignende
    • Fx effektiv (gods)transport
    • Produktion af (lokale) økologiske/bæredygtige fødevarer
  2. Projektet fremmer klima- og miljøtiltag
    • Fx energieffektiviseringer
    • Fx alternativ energi
    • Fx test og demonstration af grønne løsninger
  3. Projektet fremmer cirkulær økonomi
    • Fx genanvendelse (indsamling, sortering og oparbejdning/upcycling)
    • Fx genbrug og genanvendelse af fx emballage
    • Fx reparation af produkter og istandsættelse af bygninger
    • Fx længere holdbarhed af produkter og bygninger
    • Fx deling af produkter, lokaler, maskiner
    • Fx bekæmpelse af forurening, fx plastik i naturen
    • Fx madspild og bioenergi
    • Fx genbrugspladser som samlingspunkt for cirkulære aktiviteter
  4. Projektet skaber øget/ny adgang til natur, nye naturoplevelser og/eller naturbevarende tiltag
  5. Projektet understøtter bæredygtig turisme

Kan rumme mange idéer

Hvis man vil søge ind på puljen, skal mindst ét af følgende fem kriterier være opfyldt:

Projektet frembringer grønne løsninger, projektet fremmer klima- og miljøtiltag, projektet fremmer cirkulær økonomi, projektet skaber øget eller ny adgang til natur eller projektet understøtter bæredygtig turisme.

Selvom kriterierne kan synes målrettede, så kan de rumme mange idéer. Inden for grønne løsninger kan der eksempelvis være tale om produktion, byggeri eller infrastruktur, ligesom der kan være tale om produkter og arbejdsmetoder.

Hvis du har idéer, som falder ind under bæredygtig udvikling eller grøn omstilling, kan du kontakte LAG-koordinator Poul Nystrup Christensen via poul.nystrup.christensen@rksk.dk, som vil hjælpe dig med ansøgningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce