Annonce
Indland

Russisk indvandrer kåret som Årets Dansker

Berlingskes læsere har sammen med en dommerkomité kåret russiskfødte Selina Juul som Årets Dansker 2014 for hendes vellykkede kampagne »Stop Spild Af Mad«, som hun har banket op under inspiration af barndommens vareknaphed i Jeltsins Moskva. Selina Juul slår blandt andet Danmarks nye EU-kommissær, en Mærsk-arving og Legos topchef.

6.900 Berlingske-læsere har deltaget i afstemningen om, hvem der i 2014 løber af med den ærefulde titel som Årets Dansker, og 1.300 har indstillet kandidater.

Sammen med Berlingskes dommerkomité har læserne i dag kåret russisk fødte Selina Juul, som er blevet landskendt for sin succesfulde kampagne for at få danske husholdninger, detailhandel, hospitaler og restauranter til at spise rester og smide mindre mad i skraldespanden. Det skriver B.dk.

»Selina Juul har med sit engagement og sin urokkelige tro på sin ide bevist, hvad et enkelt menneske kan udrette og få lydhørhed for i en grad, som ikke er set magen til,« lød det blandt andet fra domerkomitéen, da hun tidligere på året blev udvalgt som en af ti kandidater til Årets Dansker.

Selina Juul kom til Danmarks som 13-årig for 20 år siden sammen med sin mor og har siden med de bare hænder og stort set uden økonomiske ressourcer stablet »Stop Spild Af Mad«-kampagnen på benene med hjælp fra frivillige kræfter og god og effektiv dialog med blandt andet detailhandel og restauranter.

Den unge russiske kvinde var i konkurrence med en stribe fremragende danskere som Danmarks nye EU-kommissær, den tidligere radikale økonominister Margrethe Vestager, Mærsk-arvingen Ane Uggla, Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp den verdenskendte forsker Eske Willerslev, Noma-kokken René Redzepi og de danske krigsveteraners mest kendte talsmand Benjamin Yeh.

Indtil for en snes år siden boede Selina Juul i en treværelses lejlighed i Boris Jeltsins Moskva sammen med sin far og mor og bedsteforældre.

Forældrene var forskere og tilhørte middelklassen, men tiderne var usikre og butikkerne ofte tomme for fødevarer. Selina Juuls babushka (russisk for bedstemor - red.) stod for madlavningen og var yderst sparsommelig. Alt blev spist, intet blev smidt ud, bekymringen for, om der var mad til familien i morgen, lurede altid.

Som 13-årig befandt Selina Juul sig pludselig i Danmark, hvor hendes mor havde fået job på DTU. Den allestedsnærværende overflod står i dag som hendes mest klare erindring:

»Der var så meget mad! Der var rødspætter og grønlangkål og rød grød med fløde. Retter, som I danskere tager for givet, men som for mig var overvældende og eksotiske,« har hun tidligere fortalt i Berlingske.

»Vi sultede ikke i Rusland, men landet var præget af store omvæltninger, som blandt andet ramte forsyningen af mad i de store byer, så vores køleskab og butikkernes kølediske bugnede slet ikke som i Vesten.«

»Siden jeg var lille barn, har jeg været meget bevidst om ikke at kassere mad, og i Danmark blev jeg forarget over at opleve mine klassekammerater smide madpakken, som deres mor havde smurt, i skraldespanden. I praktikjob hos en bager i Obs! blev jeg chokeret over at se, hvordan enorme mængder af mad røg i skraldespanden hver dag.«

I dag er Selina Juul 34 år, aktivist og lobbyist - selv om hun langt fra ligner manges billede af en traditionel NGOer. Ingen hjemmespundet sweater, ingen andefødder og ingen militant fremtræden.

Selina Juul er sit helt eget brand med langt, sølvfarvet hår - i virkeligheden er det kedeligt musebrunt, afslører hun - laaange ben i stramme jeans, højhælede plateausko og sølvlakerede negle. Sammen med hendes store, flot sminkede øjne og høje kindben associerer outfittet snarere til fotomodel end aktivist.

»Bare fordi man er aktivist, behøver man ikke at ligne en posedame. Men jeg køber aldrig dyrt tøj. Kunsten er netop at finde noget billigt eller genbrug, som ser godt ud,« lød hendes kommentar, da Berlingske i et interview for nylig kommenterede hendes flotte udseende.

BNB

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce