Annonce
Sport

Russisk bokser dør af skader efter kamp

Steve Marcus/Ritzau Scanpix
Den professionelle bokser Maxim Dadashev fik alvorlige kvæstelser i hovedet under en boksekamp i USA og døde.

Den russiske bokser Maxim Dadashev er død.

Det er kvæstelser fra en boksekamp mod Subriel Matias fra Puerto Rico i fredags, der har kostet 28-årige Maxim Dadashev livet.

Det skriver flere medier - herunder det russiske nyhedsbureau Tass.

Under kampen i superletvægt-klassen, som fandt sted i Oxon Hill i den amerikanske stat Maryland, pådrog bokseren sig svære skader i hovedet.

Maxim Dadashevs team kastede håndklædet i ringen i 11. omgang, fordi bokserens tilstand blev kraftigt forværret, og kampen blev stoppet.

Dadashev begyndte efterfølgende at kaste op og mistede bevidstheden. Han blev hastet til det lokale sygehus, hvor det blev konstateret, at han havde alvorlige hævelser i hjernen, og han blev opereret.

På videooptagelser fra kampen kan man ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP se Maxim Dadashev ryste på hovedet i ringhjørnet, mens hans træner, Buddy McGirt, beder ham om at stoppe med at kæmpe.

- Du bliver ramt for meget, Max, siger træneren blandt andet.

I en udtalelse begræder Det Russiske Bokseforbund tabet af Maxim Dadashev.

- Det Russiske Bokseforbund udtrykker sine kondolencer til Maxims pårørende og nærmeste. Vi sørger sammen med jer, lyder det i udtalelsen ifølge AP.

Maxim Dadashev - også kendt som Mad Max - var ubesejret i sin vægtklasse indtil fredagens kamp mod Subriel Matias.

Han kom oprindeligt fra den russiske storby Sankt Petersborg, men siden han blev professionel i 2016, kæmpede han udelukkende i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce