Annonce
Udland

Russere advarer USA om at sende droner til Polen

Us Navy/Reuters
- Spionagedroner i Polen vil gøre landet til mål for russiske angreb i en konflikt, advarer parlamentsmedlem.

En ny beslutning i USA's militær om at placere spionagedroner i Polen vil kunne gøre Polen til mål for russiske angreb i en konflikt.

Det siger medlemmer af det russiske parlament torsdag.

Beslutningen blev offentliggjort af præsident Donald Trump, da han onsdag fremsatte et løfte om droner til den polske præsident, Andrzej Duda.

Samtidig erklærede han, at han vil sende 1000 amerikanske soldater til Polen.

Russiske parlamentsmedlemmer var de første til at reagere på initiativet, og de advarer om, at de også ser muligheder for at indsætte militære droner.

- I tilfælde af en konflikt - Gud forbyde det - ville Polens territorium blive et oplagt mål for gengældelsesangreb, hvis der skete et pludselig angreb mod os, siger Vladimir Dzhabarov. Han er næstformand for udenrigsudvalget i parlamentets overhus. Han har fremsat udtalelsen til Interfax.

En anden parlamentariker, den tidligere topchef for de russiske specialstyrker Vladimir Shamanov, som nu leder underhusets forsvarsudvalg, udtrykker også bekymring over de amerikanske droner, fordi de kan medbringe atomvåben.

- Verden glider gradvist mod en farlig situation, som kan sammenlignes med den caribiske krise, siger Shamanov.

Han bruger den russiske betegnelse for den cubanske missilkrise i 1962, hvor USA og Sovjetunionen kom tæt på en atomkrig.

Det russiske parlament er normalt ikke involveret i beslutningsprocesser om udenrigspolitiske anliggender - undtagen i situationer, hvor Kreml anmoder overhuset om at godkende en militær operation.

Kreml har endnu ikke kommenteret de nye amerikanske planer for Polen, men præsident Vladimir Putin siger i et interview offentliggjort torsdag, at forbindelserne mellem Moskva og Washington bliver værre og værre.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce