Annonce
Sport

Rusland er favorit til at snuppe guldet

Stine Jørgensen i kamp med Ruslands Anna Vyakhireva i forbindelse med EM-slutrunden i Frankrig for et år siden. Danmark fik klø i den kamp, og det vil være en stor overraskelse, hvis der er ændret på det styrkeforhold ved VM-slutrunden i Japan. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tilgangen af succestræner Ambros Martin har med garanti ikke gjort Rusland ringere. Frankrig kan også gå hele vejen, mens det ser noget sværere ud for Norge, Holland og ikke mindst Danmark.

JAPAN - KUMAMOTO: Nu går det som bekendt ikke altid som præsten prædiker, men det er godt nok svært at komme udenom Rusland, når det handler om at pege på en favorit til at snuppe VM-guldet med hjem fra Japan.

Russerne har igen et helt igennem frygtindgydende hold, selvom playmaker Daria Dimitrieva, der er Jan Leslies absolutte stjernespiller i CSKA Moskva, er udenfor med en skade.

Holdets absolutte stjerne er Anna Vyakhireva på højre skade. Hun er en helt igennem fabelagtig spiller, og hun er ofte i stand til at afgøre kampene ene kvinde. Lille, elegant, utrolig fintestærk og med en eminent evne til at tage de rigtige beslutninger i stort set enhver situation.

Rusland, der er forsvarende olympisk mester, er blevet femmer ved de to seneste VM-slutrunder, så der er noget at revanchere. Dengang var det uden legendariske Yevgeni Trefilovs barske ledelse, men bjørnen har trukket sig tilbage til en stilling som vicepræsident i det nationale håndboldforbund efter massive hjerteproblemer.

Afløseren er imidlertid ikke en hr. hvem som helst. Spanske Ambros Martin, der i en årrække vandt Champions League-titler på stribe med ungarske Györ, er ny mand på posten. Så han ved bedre end de fleste, hvad det handler.

I det daglig er Martin træner for storholdet Rostov-Don i Rusland med en vis Vyakhireva på holdet, så mon ikke han kan få det bedste ud af de russiske kvinder. Guldpotentialet er der i hvert fald.

Annonce

En frygtindgydende trup

Og så ved vi jo også, at Frankrig stort set altid er med, når de sjove slutrundekampe skal spilles. Træner Krumbholz er snu, og han har igen en frygtindgydende trup til rådighed. Derfor har "Les Bleus", der er forsvarende verdensmester efter triumfen i Tyskland tilbage i 2017, bestemt en mulighed for at gå hele vejen.

I det næste lag finder vi nationer som Norge og Holland, men umiddelbart ser det hele noget udfordrende ud for de norske jenter, der har mere end en håndfuld af de bærende spillere siddende udenfor med skader. Det giver selvfølgelig chancen til andre, men har de kvaliteten, når tingene snerper til? Det er bestemt ikke sikkert.

- Vi er i hvert fald ikke favorit denne gang. Det er en ny rolle, og den indgangsvinkel er måske slet ikke så dårlig, vurderer Sanna Solberg.

Og hvad kan Holland uden Nycke Groot, der har været holdets omdrejningspunkt i en længere periode? Det blive også spændende at se, men Estavana Polman og holdkammeraterne er i hvert fald kandidat til en semifinale.

Så er der jo Danmark.

Man kan have bange anelser efter EM i Frankrig sidste år, hvor de røde-hvide fik tørre tæsk af Rusland, Frankrig og Serbien. Ved den lejlighed var styrkeforskellen alarmerende.

En semifinale vil være formidabelt, og det er nok desværre heller ikke videre sandsynligt, men vi lader os hellere end gerne overraske. Det er helt sikkert, og vi kan vel godt blive enige om, at der meget snart er brug for et stort resultat fra kvindelandsholdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vestjylland

Mand omkommet i drukneulykke

Videbæk

Kvinde hørte tyv luske rundt

Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce