Annonce
Kultur

Runder de 45: Ringkøbinggarden fejrer fødselsdag med venner

Ringkøbinggarden markerer fødselsdagen med en march gennem Ringkøbing. For nylig var det Kloster, der fik glæde af de musikalske unge, da de marcherede gennem byen sammen med Skivegarden i forbindelse med en øveweekend. Arkivfoto Poul Osmundsen.
Ringkøbinggarden markerer 45 årsdag med musikalsk march gennem byen og koncert på torvet.

RINGKØBING: Hvis du hører musik i gaden lørdag formiddag den 21. september, skal du ikke undre dig. Det er såmænd bare Ringkøbinggarden med venner, der fejrer 45 års fødselsdag.

- Ringkøbinggarden blev stiftet i september 1974, og kan altså fejre 45 års fødselsdag i år, fortæller formand Karen Christensen.

- Da vi ikke fylder rundt, vil vi ikke holde et stort jubilæum. Men vi ønsker alligevel at markere dagen og fejre den sammen med nogle af vores gardervenner. Derfor kommer der gardere fra Skjern Garden og Skive Garden, og fejrer dagen sammen med os. Der kommer også "gamle Ringkøbinggardere”.

Dagen starter med, at garderne og deres venner mødes i klublokalet, hvor de øver sig lidt sammen, inden de marcherer en tur igennem byen cirka klokken 10:30, og spiller en koncert på torvet.

- Klokken 12 spiser vi frokost i klublokalet, og herefter sender vi Skive Garden og Skjern Garden hjem. Klokken 18.30 mødes nuværende og tidligere Ringkøbinggardere, forældre og særligt indbudte gæster i klublokalet igen, hvor der er middag og hygge, siger Karen Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce