Annonce
Udland

Rumænsk kvinde kan bringe EU-Kommission nærmere ligestilling

Thierry Roge/Ritzau Scanpix
EU-Parlamentets retsudvalg har nu navnene på tre kommissærkandidater, som de vurderer 12. november.

Ursula von der Leyen holder liv i sin plan om at overtage formandskontoret i EU-Kommissionen 1. december.

Onsdag aften kom hun et skridt videre, da hun satte navn på en rumænsk kommissærkandidat. Hun mangler nu blot en kandidat fra Storbritannien - og en længere godkendelsesproces i EU-Parlamentet ikke at forglemme.

Von der Leyen havde valget mellem en kvinde og en mand fra Rumænien. Hun valgte førstnævnte, hvilket bringer hende lidt tættere det selverklærede mål om en kønsbalanceret EU-Kommission, som det dog næppe helt bliver.

- Begge kandidater blev interviewet af den valgte formand, og de gjorde det godt. Den valgte formand besluttede at pege på Adina Valean til posten som transportkommissær, siger en talsmand for Leyens overgangshold til Ritzau.

Processen med at godkende den kommende EU-Kommission via høringer gik i gang 30. september. Kort forinden have EU-Parlamentets retsudvalg dog afvist kandidater fra Ungarn og Rumænien.

Det sidste viste sig at blive et større problem for den kommende formand, hvis opgave det er at sammensætte EU-Kommissionen på baggrund af de kandidater, som medlemslandene indstiller.

Rumænien stod midt i en regeringskrise, og først onsdag 6. november var der en regering i Bukarest, som kunne nominere to kandidater.

Ursula von der Leyen havde bedt om mindst en kvinde, da hun går efter en balance mellem mænd og kvinder i EU-Kommissionen, som altid har været domineret af mænd.

Adina Valean fremhæves af von der Leyens talsmand som en "erfaren europaparlamentariker". Hun har været formand for både miljøudvalget og industriudvalget.

Desuden har hun særlig erfaring med transportområdet.

Valean har blandt andet været EU-Parlamentets forhandler på et større europæisk initiativ for infrastruktur. Her lægger von der Leyen også vægt på, at rumæneren arbejdede på at gøre køretøjer mere klimavenlige.

Retsudvalget skal 12. november vurdere de tre kandidater, som endnu ikke har været igennem høringsprocessen. Det er kandidater fra Frankrig, Rumænien og Ungarn.

Udvalget skal gennemgå eventuelle interessekonflikter, inden kandidaterne skal til egentlige høringer i fagudvalg.

Hvis Ursula von der Leyens kandidater består den første eksamen i løbet af de næste par uger, så kan EU-Parlamentet nå at stemme om hele EU-Kommissionen på en samling i Strasbourg i slutningen af november.

Når de ikke det, må Ursula von der Leyen formentlig vente til næste år med at få nøglerne til formandskontoret fra Jean-Claude Juncker, som nu er fungerende formand, efter at hans mandatperiode formelt udløb 1. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce