Annonce
Skjern

Svensk musikstjerne med bånd til vestjysk familie er død: Roxette-forsanger fik debut i Danmark foran Skjern Bank

Når Marie Fredriksson besøgte familien i Skjern, kunne hun gå frit rundt. Hun lod sig på ingen måde mærke af sin stjernestatus. Foto: Frank Leonhardt/AFP/Ritzau Scanpix
Verdensstjernen Marie Fredriksson fra Roxette er død. Hendes søster bor i Skjern, og her kom Marie Fredriksson på ferie og til familiefester. Selvom hun havde masser af succes, var hun lige så jordnær og favnende.

SKJERN: Sverige er i landesorg efter at verdensstjernen Marie Fredriksson er død, 61 år gammel. Sangerinden, der var frontfigur i Roxette, sov stille ind efter længere tids sygdom. Roxette vurderes at have solgt i alt 75 millioner albums gennem tiden. Halvt så mange som Abba, men stadig en af svensk musiklivs allerstørste navne nogensinde.

Og nyheden om Marie Fredrikssons bortgang modtages også med sorg hos en familie i Skjern. For Marie Fredriksson havde et særligt familiebånd til Skjern og kom i byen gennem mange år. Hendes søster Ulla-Britt Fredriksson bor i Skjern, og faktisk var Marie Fredriksson første optræden i Danmark netop i Skjern.

Det fortæller hendes tidligere svoger, Jesper Graakjær, på vegne af familien.

- Vi flyttede til Skjern i 1972, og da kom jeg med i handelsstandsforeningen. Så skulle der nogle aktiviteter til byen, og ved midsommertid lavede vi en majstang, satte en gummivogn og et par mikrofoner op, og annoncerede at nu kom en svensk studerende fra Musikhögskolan i Malmø og sang svenske sange. Det var Marie, og hun sang sammen med sin søster Tina på pladsen foran Skjern Bank, fortæller Jesper Graakjær.

Annonce
- Hun var meget favnende og meget følsom. Jeg tror, at det var derfor hendes musik ramte så mange, og derfor at hun var så stor en kunstner, siger Jesper Graakjær. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Hørte råbånd til verdenshit

Roxette blev dannet i 1986 med Per Gessle og Marie Fredriksson i front, og omkring 1988 er Jesper Graakjær på besøg hos Marie Fredriksson i Sverige. Her hører han et råbånd til en ny plade, der er på vej.

- Det rendte mig koldt ned af ryggen, og jeg tænkte: Her har de fat i noget, fortæller Jesper Graakjær, der bestemt ikke var alene om den fornemmelse.

Nummeret var The Look, der blev et hit i Sverige. En udvekslingsstudent fra USA, der var på ophold i Sverige, tog båndet med sig hjem til USA, som så blev det spillet på radiostationer der. Så kom et internationalt gennembrud for Roxette, der pludselig blev et verdensnavn. Billboard udnævnte det som et af de 20 største hit i 1989. Resten er historie, som man siger, men karrieren tog for alvor fart. Roxette skrev musikken til storfilmen Pretty Woman i 1990, og soundtracket It Must have Been Love blev en klassiker.

For familien i Skjern var det helt uvirkeligt at opleve så massiv en succes på tæt hold. Ulla-Britt og Jespers datter Nina var dengang barnepige for Marie Fredriksson to børn, og var med på verdensturneer for at passe dem.

- Men for os var hun jo bare Marie. Det skete da, at når de spillede en af Roxettes sange i radioen, så tænkte jeg, at "hende kender jeg", forklarer Jesper Graakjær.

Meget jordnær

Men selvom Marie Fredriksson havde masser af succes, så var hun lige så jordnær. Hun besøgte familien i Skjern, var med til familiefester og der var ikke det, der lignede stjernenykker, når hun kom til Vestjylland. Hun gled ind i bybilledet som alle andre.

- Hun gik helt frit rundt i Skjern, og der var jo heller ikke nogen, der tænkte på, at der lige gik en verdensstjerne rundt i byen, konstaterer Jesper Graakjær.

Dengang drev han Laksestuen i Skjern Centret, og Marie Fredriksson kunne sagtens komme forbi, når hun var på besøg i byen og drikke en øl sammen med de lokale gæster i værtshuset.

Jesper Graakjær vil mindes hende som et rigtig godt menneske.

- Hun var meget favnende og meget følsom. Jeg tror, at det var derfor hendes musik ramte så mange, og derfor at hun var så stor en kunstner, siger Jesper Graakjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce