Annonce
Indland

Roskilde Festival hyrer Taylor Swift til første danske koncert

Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Den amerikanske popstjerne er første navn på plakaten til Roskilde Festival 2020.

Popstjernen Taylor Swift spiller sin første koncert i Danmark på Roskilde Festivals Orange Scene i 2020. Det skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

Den 29-årige pop- og countrysanger er det første navn på Roskilde Festivals plakat for 2020. Det er samtidig Taylor Swifts første optræden i Danmark, oplyser festivalen.

- Det er et kæmpe scoop for os at kunne lægge scene til Taylor Swifts første show i Danmark, siger Anders Wahrén, Roskilde Festivals programchef, i pressemeddelelsen.

- Hun er én af de mest vedkommende og toneangivende popstjerner i verden lige nu og et kæmpe ikon blandt vores mange unge deltagere.

Taylor Swift står bag sange som "Love Story", "I Knew You Were Trouble" og "Shake It Off".

Som 17-årig skød hun karrieren i gang med debutalbummet "Taylor Swift". I slutningen af august i år udgav amerikaneren sit syvende studiealbum "Lover".

I løbet af den første uge efter udgivelsen solgte "Lover" ifølge Billboard mere end noget andet album i USA siden Swifts udgivelse af albummet "Reputation".

Hun er også i verdenstoppen, når man kigger på størrelsen af superstjernernes pengepunge.

Sangeren tjente mest af alle kendisser fra 1. juni 2018 til 1. juni 2019 før skat. Det viser en liste over de 100 bedst betalte kendisser fra pengemagasinet Forbes.

Også målt på Grammy-priser er den 29-årige stjerne blandt verdens mere velhavende. Hun har fået 10 Grammy-priser. To af dem for bedste album.

Taylor Swift skal spille på den danske festivals største scene, Orange Scene, onsdag den 1. juli 2020.

Roskilde Festival er Nordeuropas største festival. Cirka 130.000 mennesker havde ved dette års festival købt billet, hvor 188 navne var på plakaten.

Festivalen fejrer næste år 50-års jubilæum. Derfor har den fået den særlige titel "RF50: Time Is Now".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce