Sport

Roskilde-ejer afviser matchfixing: Vis mig beviserne

Gonzales Photo Thomas Rasmussen/Ritzau Scanpix

Roskilde-spillerne skal gå amok og smadre modstanderne i de sidste kampe, håber klubejer Carsten Salomonsson.

Der er ikke noget at komme efter.

FC Roskilde-ejer Carsten Salomonsson er på nuværende tidspunkt sikker på, at der ikke er foregået matchfixing i forbindelse med klubbens kampe i 1. division.

- Jeg kan ikke være andet, før der kommer nogle beviser. Jeg hører rygter hver dag på alle mulige niveauer. Nu er det her bare på et helt andet niveau.

- Men jeg kan jo ikke tage stilling til noget, når jeg ikke ved noget. Der er ingen beviser. Der er intet, siger Salomonsson.

Når Salomonsson snakker om "et helt andet niveau", så henviser han til den tidligere Roskilde-træner Christian Lønstrup, som ifølge BT anklagede Roskilde-spillerne for at være involveret i matchfixing.

Lønstrup, der fremsatte sine anklager efter søndagens 1-2-nederlag til Lyngby, er siden blevet suspenderet og erstattet af Peter Foldgast.

- Nu er der en undersøgelse i gang, og så må vi se, hvad der sker. Og hvis der er nogen, der har gjort noget, man ikke må ifølge dansk lovgivning, så er det farvel og tak. Længere er den ikke, understreger Salomonsson.

I de to sidste kampe i 1. division, hvor Roskilde kæmper for at undgå nedrykning, skal holdet møde Fredericia og HB Køge.

- Jeg vil virkelig håbe, at der kommer en sindssyg trodsreaktion, hvor vi går amok og smadrer de to hold. Så kan folk tale om alt, hvad de vil tale om.

- Jeg vil håbe, at det er den reaktion, jeg får fra spillerne. Jeg står og ser på træningen nu, og der bare fuld hammer på, siger Roskilde-ejeren.

I weekendens kamp mod Lyngby indkasserede Roskilde to mål i de sidste ti minutter og tabte 1-2. Men Salomonsson så ikke noget mistænksomt.

- Nej, det gjorde jeg overhovedet ikke. Det kan enhver da se. Vi har set den fire gange efterfølgende. Der er intet. Hvis der er nogen, der kan påvise noget, så fortæl mig det. Jeg kan i hvert fald ikke se noget.

- Vi kæmpede til det sidste, og vi var sindssygt uheldige i det 90. minut, hvor der blev scoret til 2-1. Vi var klart bedst i den kamp, og vi skulle have lukket lortet. Det gjorde vi bare ikke, siger han.

Et af rygterne, som TV2 Sport har beskrevet, går på, at nogle af Roskildes spillere satser penge på egne kampe.

- Jamen, jeg har aldrig hørt noget lignende. Men folk kan jo sige alt i denne situation, og det gør folk åbenbart. Det lyder fuldstændigt idiotisk for mig, fastslår Salomonsson.

I øjeblikket undersøger Danske Spil, Dansk Boldspil-Union (DBU) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) sagen, og imens venter man i Roskilde.

- Jeg forventer at få en melding i denne uge. Inden fredag. Det var sådan, det lød. At der ville gå 48 timer fra tirsdag eller sådan noget.

- Jeg aner ikke, hvor lang tid de kan være om det her, siger Salomonsson.

Poul Broberg, leder af DIF's matchfixingsekretariat, som undersøger og rejser sager ved Matchfixingnævnet, blev gjort opmærksom på sagen tirsdag. DIF har ikke noget nyt om sagen onsdag.

- Vi vil kigge nærmere på det, men vi kan ikke sige noget om, hvad vi gør, eller om vi kommer til at rejse en sag. Vi melder ud, hvis vi har yderligere, oplyste Broberg tirsdag.

/ritzau/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Skjern Håndbold For abonnenter

Elvar Jónsson blev både kampens spiller og topscorer i sin debut for Skjern Håndbold

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce