Annonce
Navne

Ros til ny uddannelse i borgernær sygepleje

Anne Døssing, der er lektor, ph.d. og ansvarlig for specialuddannelsen i borgernær sygepleje ved VIA University College, holder tale ved dimissionen af de første sygeplejersker, der har været på den nye efteruddannelse. Sygeplejerske Camilla Bruun Højhus fra Ringkøbing-Skjern Kommune deltog på holdet. Pressefoto
Det første hold sygeplejersker har netop gennemført den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje - herunder Camilla Bruun Højhus fra Ringkøbing. Både kommuner og regioner roser efteruddannelsen, der er til gavn for syge og ældre borgere.

Ringkøbing-Skjern: "Vi er meget begejstrede. Det er fantastisk, så meget sygeplejerskerne på uddannelsen lærer i forhold til de opgaver, vi står med i hjemmeplejen og på plejecentrene," siger Else-Marie Hansen.

Hun er udviklingssygeplejerske i Skive Kommune og vejleder for de sygeplejersker, kommunen har sendt på en ny specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Målet med specialuddannelsen i borgernær sygepleje er at styrke det nære sundhedsvæsen, hvilket i takt med flere syge og ældre borgere bliver mere og mere afgørende.

I Region Midtjylland har 32 sygeplejersker fra kommunerne deltaget på første hold på den nye efteruddannelse, som strækker sig over ét år - herunder Camilla Bruun Højhus fra Ringkøbing.

Annonce

Specialuddannelsen i borgernær sygepleje

Specialuddannelsen i borgernær sygepleje blev oprettet i 2018 i samarbejde mellem KL, Sundhedsstyrelsen. De praktiserende lægers organisation PLO og Danske Professionshøjskoler.

Målgruppen er sygeplejersker, som er ansat i kommuner og almen praksis.

Efteruddannelsen strækker sig over ét år med i alt 40 uger - fordelt med 6 ugers praksisnær teoriundervisning VIA University College eller anden professionshøjskole, 6 ugers ekstern klinik på eksempelvis hospitaler eller almen praksis og 28 ugers klinisk uddannelse på eget ansættelsessted.

Praktik på hospitaler

Deltagerne er primært sygeplejersker fra plejehjem og hjemmeplejen i kommunerne, som påtager sig flere og mere krævende opgaver i takt med, at flere ældre bliver boende i eget hjem, bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne og lever længere med flere sygdomme.

"Det, vi oplever i kommunerne i dag, er, at vi står med meget komplekse plejeforløb, som kræver tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Og det er netop det samarbejde, den nye uddannelse styrker," fremhæver Else-Marie Hansen fra Skive Kommune.

Hun roser, at sygeplejerskerne i løbet af uddannelsen både kommer i praktik på forskellige hospitalsafdelinger og i psykiatrien - ud over at være på skolebænken hos VIA i Viborg. Herudover består efteruddannelsen af et skift mellem teori og praksis på egen arbejdsplads.

Smidiggør samarbejdet

Anne Døssing, der er lektor, ph.d. og ansvarlig for specialuddannelsen i borgernær sygepleje ved VIA University College understreger det unikke i, at deltagerne både får teoretisk viden, som de anvender på deres egen arbejdsplads i kommuner og almen praksis, og tillige kommer ud på sygehusene, hvor de møder det personale, de dagligt samarbejder med via telefon og IT.

Region: Uddannelsen rammer plet

Hospitalerne i Region Midtjylland er lige så begejstrede for den nye efteruddannelse som kommunerne.

"Uddannelsen rammer plet. Vi har flere og flere patienter med langvarige sygdomsforløb, som er fælles for kommuner og region. Derfor giver det god mening, at den nye efteruddannelse har fokus på overgangene mellem hjemmepleje og sygehus," siger Anne Marie Lerche.

Hun er uddannelseskoordinator ved Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland og blandt andet ansvarlig for at finde klinikpladser på hospitalsenhedens medicinske, kirurgiske, gerontologiske og onkologiske afsnit samt ambulatorier til deltagerne på specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

Korte indlæggelser kan undgås

Ifølge Anne Marie Lerche har flere kursister givet udtryk for, at de korte indlæggelser, de henviser ældre og syge borgere til, i flere tilfælde med fordel kan undgås. Nogle gange gør sygeplejerskerne på hospitalet ikke andet, end man som hjemmesygeplejerske selv kunne gøre - for eksempel give patienten væske eller febernedsættende medicin.

"I de tilfælde giver det ikke mening at indlægge ældre, svage patienter igen og igen. Den indsigt har hjemmesygeplejerskerne kun erfaret igennem den her uddannelse. Så allerede nu kan vi se, at de træffer nogle andre beslutninger, der har fokus på patientens tarv. Og det er da det fornemste, vi kan gøre som repræsentanter i sundhedsvæsnet," betoner Anne Marie Lerche.

Organisatorisk tillid er afgørende

Lektor Anne Døssing fra VIA pointerer, at netop kendskabet og tilliden til hinanden på tværs af sektorer er afgørende, hvis det borgernære sundhedsvæsen skal fungere.

"Vores evalueringer viser, at specialuddannelsen i borgernær sygepleje er med til at udvikle organisatorisk tillid. Frem for, at man som hjemmesygeplejerske ringer til en afdeling, man ikke ved, hvad er, har man nu mødt nogle forhåbentligt rare og dygtige mennesker. Dermed er det lettere at tage kontakt, når der opstår usikkerheder omkring en borger,” siger Anne Døssing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Galloway-køer mangler stadig deres ejer

Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce