Ringkøbing-Skjern

Ros fra både ansatte og arbejdsgivere til kommunalt projekt om sygefravær

Rosende ord til Projekt Langtidsrask fra både ansatte og virksomheder. PR-foto
Projekt Langtidsrask har hjulpet ansatte i både offentlige og private virksomheder med at få helbred, arbejde og privatliv til at hænge sammen.

Ringkøbing-Skjern: Projekt Langtidsrask, der bekæmper sygefravær i Ringkøbing-Skjern Kommune, udløber ved udgangen af 2019. Men en midtvejsevaluering foretaget af konsulenthuset Cabi viser allerede nu, at projektet har været en succes.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Evalueringen viser blandt andet, at tre ud af fire medarbejdere, der har brugt tilbuddet om anonyme råd og vejledning, siger, de har fået en større viden om symptomer og udfordringer.

Ligeledes svarer 75 procent af de adspurgte, at de er mere opmærksomme på, at der findes en række tilbud, hvor de kan få hjælp i forhold til daglige udfordringer.

Samtidig svarer over halvdelen, at de har fået redskaber til at håndtere deres symptomer, mens samme procentdel siger, at de er blevet mere opmærksomme på hjælp til selvhjælp.

Projekt Langtidsrask

Projekt Langtidsrask er et samarbejde mellem Beskæftigelse og Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Siden februar 2018 har medarbejdere med udfordringer af fysisk, psykisk eller social karakter kunnet henvende sig hos projektleder og socialrådgiver Christina van Diemen og fysioterapeut Marianne Nørremark og få råd og vejledning om muligheder i den kommunale forvaltning, i den offentlige sygesikring og i private sundhedsforsikringer. Medarbejderne kan desuden henvende sig på telefon og mail.

Projektet udvides løbende, men foreløbig deltager Vestas i Ringkøbing og Lem, Arla Danmark Protein, GPV i Tarm, VM Tarm samt en lang række områder inden for kommunens sundhed- og omsorgsafdeling heriblandt Skjern Hjemmepleje samt plejehjemmene Holmbohjemmet, Rosenlunden og Centerparken.

Bedre klædt på

Langtidsrask har ifølge Cabis evaluering været med til at klæde virksomhederne bedre på i forbindelse med forebyggelse.

- Lederne kan ofte sidde med mange forskellige problematikker fra deres medarbejderes side, hvilket er svært at tackle, da man som leder ikke har den viden og de oplysninger, der skal til for at hjælpe den enkelte medarbejder, siger lederen af Skjern Hjemmepleje Lone Larsen.

- Som HR Business Partner i Vestas ser jeg bestemt en værdi i projekt Langtidsrask og anerkender, at det kan være svært at måle værdien på kort sigt. Vi bakker 100 procent op om projektet - også, hvis der skulle komme en eller anden form for betaling, siger Kim Hvid Thomsen, HR Business Partner i Vestas Wind Systems.

Økonomisk værdi

Indsatsen betaler sig - også på den økonomiske bundlinje, viser en business case, som Cabi har lavet.

Beregninger med udgangspunkt i én konkret henvendelse viser, at Projekt Langtidsrask set over en periode på 69 uger kan have sparet kommunekassen for knap 130.000 kroner.

En af de sidst ankomne virksomheder i projektet er VM Tarm. Her ser administrerende direktør Holger Ross Lauritsen også stor værdi i projektet, selv om det er for tidligt at vurdere, om indsatsen kan måles direkte på sygefraværet.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper