Annonce
Udland

Rohingya-flygtninge strandede på thailandsk ø

Handout/Reuters
Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder stævnet ud i farlige skibe med retning mod Malaysia.

65 mennesker fra den muslimske rohingya-befolkningsgruppe er blevet fundet på en synkefærdig fiskebåd ved en ø i det sydlige Thailand. Det rapporterer den thailandske kystvagt.

Gruppen - 28 mænd, 31 kvinder og fem børn - formodes at være kommet illegalt til landet. Myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt der er menneskesmuglere involveret i sagen.

Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder gået om bord i farlige, primitive fartøjer i håb om at komme til Malaysia.

Myndighederne frygter, at der vil blive smuglet et meget stort antal mennesker til landet i den kommende tid.

Omkring 740.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar, siden landets militær i 2017 optrappede angreb på befolkningsgruppen.

Mange rohingyaer befinder sig i overfyldte flygtningelejre i Bangladesh. Andre er blevet ofre for menneskehandlere i jagt på et bedre liv.

I maj blev 23 teenagepiger fra den muslimske mindretalsgruppe reddet, efter at de var blevet bortført fra en flygtningelejr i det sydøstlige Bangladesh.

De var blevet ført til hovedstaden Dhaka med løfter om arbejde i Malaysia. Politiet mistænker dog, at de skulle havde været udnyttet til prostitution.

Under militære operationer i Myanmar er flere rohingya-landsbyer brændt ned til grunden. Soldater er samtidig blevet beskyldt for drab på civile og massevoldtægt.

Internationale organisationer siger, at hæren i Myanmar stod bag en blodig udrensning, hvor mange blev dræbt.

Myanmar anser ikke rohingyaerne for at være en indfødt befolkning.

Myndighederne i det overvejende buddhistiske Myanmar omtaler rohingyaer som "bengalere". Dette indikerer, at de mener, at de er hjemmehørende i Bangladesh.

Volden i Myanmars rohingya-områder begyndte i 2012. Urolighederne fik titusindvis af rohingyaer til at flygte fra Myanmar til havs.

Flygtningestrømmen kulminerede i 2015. Her anslås det, at 25.000 krydsede Det Andamanske Hav i forsøg på at komme til Thailand, Malaysia og Indonesia. Mange druknede efter at have begivet sig ud på havet i overfyldte, usikre både.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Alle taler om vejret... og noget skal der gøres ved det

I nat vågnede denne lederskribent ved en kun alt for velkendt lyd … Lyden af regndråber mod vinduet. Endnu en nat med regn, endnu en smaskvåd morgen, hvor morgengymnastikken består i at springe uden om regnpytter på fortove og veje og prøve at undgå at blive oversprøjtet af de biler, der pløjer sig vej gennem kæmpestore vandpytter på kørebanen. Det forekommer, som om hele efteråret er druknet i regn; skimlede husmure, græsplæner, der er som våde svampe, smattede stier og veje, marker under vand, fugt i kældrene. Helt forkert er det ikke. Lige nu tyder meget på, at vi slår en våd rekord: Efteråret 2019 er tæt på at være det vådeste, vi nogensinde har oplevet. Nogle få millimeter mere, så er den der, rekorden. Og der skal såmænd heller ikke så mange flere millimeter til, før Danmarksrekorden for hele året er slået. Noget af en kontrast til den tørre og varme sommer sidste år! Noget tyder på, at dette vejrmønster er kommet for at blive. Om det er et udtryk for egentlige langsigtede, varige klimaforandringer, eller om det er udsving, der ligger inden for det normale, er svært at sige. Men at det stiller samfundet over for nogle udfordringer, kan enhver se med egne øjne. Kældrene og gaderne i byerne bliver oversvømmet, hvis ikke ledningsnettet fornys og kloak- og regnvand adskilles. Sommerhusområder kommer til at stå under vand, efterhånden som grundvandet stiger. Landmændene har svært ved at komme i marken, når de mere eller mindre står under vand. Byer skal sikres mod højvande og skybrud. Arbejdet har stået på længe. I Ringkøbing-Skjern Kommune er forsyningen i fuld gang med at kloakseparere de byområder, hvor det ikke er sket endnu, og snart begynder også kloakeringen af de sommerhusområder, der ikke er sluttet til kloaknettet. Digebyggeri for at sikre truede kyster står også på dagsordenen. Det er træls, det er dyrt for os alle sammen, men det er ikke til at komme uden om. Alle taler om vejret - og vi bliver nødt til at gøre noget ved det. De dommedagsagtige billeder, vi alle har set de seneste dage fra Venedig, viser, hvad der er på spil.

Annonce