Udland

Rohingya-flygtninge strandede på thailandsk ø

Handout/Reuters
Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder stævnet ud i farlige skibe med retning mod Malaysia.

65 mennesker fra den muslimske rohingya-befolkningsgruppe er blevet fundet på en synkefærdig fiskebåd ved en ø i det sydlige Thailand. Det rapporterer den thailandske kystvagt.

Gruppen - 28 mænd, 31 kvinder og fem børn - formodes at være kommet illegalt til landet. Myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt der er menneskesmuglere involveret i sagen.

Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder gået om bord i farlige, primitive fartøjer i håb om at komme til Malaysia.

Myndighederne frygter, at der vil blive smuglet et meget stort antal mennesker til landet i den kommende tid.

Omkring 740.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar, siden landets militær i 2017 optrappede angreb på befolkningsgruppen.

Mange rohingyaer befinder sig i overfyldte flygtningelejre i Bangladesh. Andre er blevet ofre for menneskehandlere i jagt på et bedre liv.

I maj blev 23 teenagepiger fra den muslimske mindretalsgruppe reddet, efter at de var blevet bortført fra en flygtningelejr i det sydøstlige Bangladesh.

De var blevet ført til hovedstaden Dhaka med løfter om arbejde i Malaysia. Politiet mistænker dog, at de skulle havde været udnyttet til prostitution.

Under militære operationer i Myanmar er flere rohingya-landsbyer brændt ned til grunden. Soldater er samtidig blevet beskyldt for drab på civile og massevoldtægt.

Internationale organisationer siger, at hæren i Myanmar stod bag en blodig udrensning, hvor mange blev dræbt.

Myanmar anser ikke rohingyaerne for at være en indfødt befolkning.

Myndighederne i det overvejende buddhistiske Myanmar omtaler rohingyaer som "bengalere". Dette indikerer, at de mener, at de er hjemmehørende i Bangladesh.

Volden i Myanmars rohingya-områder begyndte i 2012. Urolighederne fik titusindvis af rohingyaer til at flygte fra Myanmar til havs.

Flygtningestrømmen kulminerede i 2015. Her anslås det, at 25.000 krydsede Det Andamanske Hav i forsøg på at komme til Thailand, Malaysia og Indonesia. Mange druknede efter at have begivet sig ud på havet i overfyldte, usikre både.

/ritzau/AFP

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Tophistorier

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper