Annonce
forside

Rocken rullede penge ind til RIF

Rock i Ringkøbing - Big Fat Snake .Foto: Jørn Deleuran

Stort overskud til arrangører af »Rock i Ringkøbing«

100.000 kroner.

Annonce
Ejendomsmæglerne fra Nybolig er glade for en udstykning med udsigt. »Så er det ikke engang ejendomsmæglersprog, når vi praler af udsigt til Himmelbjerget,« griner Carsten Sandgrav (nr 2fv).

Så meget gav sidste sommers Rock i Ringkøbing i overskud - og beløbet kunne være blevet større, hvis ikke det havde regnet fra klokken 18 til midnat. De 100.000 kroner gør, at underskuddet fra året før bliver dækket.

»Det er vores overbevisning, at man har fundet det leje for udgifter til musik, som Ringkøbing kan bære. Rock gav et overskud i 2010, og det var der ikke mange festivaler der gjorde,« fremhævede RIF-formand Henning Bro på foreningens generalforsamling forleden.

Jævn klubøkonomi

Klubbens økonomi er på det jævne. På grund af periodebegrænsning i forbindelse med nye sponsorkoncepter mangler der 110.000 kroner i indtægter. Alligevel lykkedes det at komme ud af året med lille underskud på kun 10.000 kroner.

Foreningens nye erhvervsklub Klub 1900 har været en stor succes i løbet af ganske kort tid er nye sponsorer kommet til - og det betyder, at der er kommet omkring 250.000 kroner i kassen. Lotteriet med lokale sponsorer har givet et overskud til fodboldafdelingen på 60.000 kroner, og den succes skal gentages i år. Klubbens nye marketingschef Lars Bræmer har allerede gevinster for omkring 60.000 kroner.

RIF-formanden har bestemt heller ikke fortrudt, at man valgte at ansætte Bræmmer, og forventningerne til ham er store. Henning Bro satser på en stigning i sponsorindtægter og besparelser på udgiftsiden til et beløb på i hvert fald 200.000 kroner. Det kommende idrætsår byder på mange nye udfordringer. Fremover skal foreningerne selv betale el-regningen for lysanlægget. Det fik Henning Bro til at opfordre trænerne til at huske at slukke lyset efter brug.

»Jeg blev i sidste uge ringet op af en beboer i området, der siger, at der flere aftener er lys langt efter de sidste spillere har forladt banerne. Det er os, der hænger på regningen,« lød det.

At klubben har mange aktive medlemmer bliver understreget af et stort projekt med udvidelse af omklædningsfaciliteterne og drømmen om at få etableret en kunststofbane.

Læs mere i Dagbladet.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

KA er en del af den danske model

Læserbrev: Det siges tit, at angreb er det bedste forsvar. Det er tydeligt, at næstformand Palle Bisgaard fra 3F følger den taktik i Lauge Bonde-sagen, hvor 3F har tvunget en virksomhed, der i mange år har haft en anerkendt overenskomst, til at tegne overenskomst. Selv om virksomhedens medarbejdere og ledelse er rasende over 3Fs tvang, tromler fagforbundet bare videre i sin magtarrogance. I stedet for at reflektere over 3Fs rolle i sagen bruger Palle Bisgaard spaltepladsen på at beskylde Arbejdsgiverforeningen KA for alverdens ting, og jeg vil gerne afmontere et par af hans myter. I KA er vi tilhængere af den danske model. Vi er selv en del af den danske model, fordi vi aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt. Overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt som andre overenskomster. Arbejdsretten har for længst anerkendt vores overenskomst og understreget, at den har et niveau og indeholder alt, hvad der er sædvanligt for kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Vi mener – modsat 3F – at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have frihed til at vælge, hvilke fag- og arbejdsgiverforeninger, de ønsker at være medlem af. Vi ser konkurrencen og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet som en klar fordel for begge parter. Den tvang, som 3F benytter, hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske. 3F har travlt med at tage patent på den danske model. Det holder ikke, når man husker, hvordan Østre Landsret allerede i 1984 fastslog, at KA opererer inden for den danske model. Det var dengang, at Arbejdsministeriet med socialdemokraten Svend Auken som minister i begyndelsen af 1980erne havde nægtet at godkende KAs ferieoverenskomst med den begrundelse, at KA ikke var en rigtig arbejdsgiverforening og vores overenskomst ikke var en rigtig overenskomst. Østre Landsret nåede frem til den modsatte konklusion: KA er en del af den danske model. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Den danske model overlever ikke, hvis den udelukkende skal hvile på Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mister medlemmer i stort tal og dermed taber legitimitet. Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som ønsker at gøre tingene på en anden måde og derfor vælger alternative arbejdsmarkedsorganisationer.

Annonce