Annonce
Ringkøbing

Rock-navne popper op: Carpark North topper plakaten i Ringkøbing

Carpark North - med Lau Højen i front - er som et af de første navne præsenteret til 2020-udgaven af Rock i Ringkøbing. Arkivfoto: Mads Hansen
Folkene bag Rock i Ringkøbing har netop offentliggjort de fire, første artister til folkefesten lørdag 4. juli næste år - flere navne følger i de kommende dage.

Ringkøbing: Cathrine Brix Grimstrup har sandsynligvis udsigt til noget af en fest lørdag 4. juli næste år. På Rock i Ringkøbings Facebook-side har hun i hvert fald slået til lyd for, at et prisvindende rockorkester fra Aarhus indtager hovedscenen på 2020-udgaven af den traditionsrige éndags-festival:

- Carpark North, så behøver jeg faktisk ikke meget mere for at komme. Ville dog heller ikke klage over Queen Machine, lød beskeden fra Cathrine Brix Grimstrup, da Rock i Ringkøbing for et par uger siden bad folket om at komme med ønsker til koncertnavne.

Hendes primære ønske er nu opfyldt, da arrangørerne netop har offentliggjort disse fire navne: Carpark North, DJ Aligator, Nonsens og Anders Dinesen.

- I forhold til vores målgrupper har vi købt strategisk ind. Til Grøn Koncert i år oplevede jeg Carpark North, og de er vanvittigt fede ... de er så gode live, siger Mathias Have, der er hovedansvarlig for valget af musik til Rock i Ringkøbing.

Annonce

150 artister i spil

I alt har omkring 150 artister været i spil til de forskellige scener ved Rock i Ringkøbing:

- Det har taget meget tid at sidde og nørkle med det. Vi har rystet posen lidt, da der også skal noget nytænkning til, tilføjer Mathias Have.

Nyt bliver det, at en dj - i skikkelse af 44-årige DJ Aligator - for første gang får chancen for at fyre den af på den største scene:

- Han har 20 års jubilæum og kommer med et stort set-up. Han har legendestatus, siger Mathias Have om DJ Aligator, der borgerligt hedder Aliasghar Movat og er født i Iran, som han flygtede fra som 13-årig.

I løbet af den første lørdag i juli kommer Rock i Ringkøbing til at præsentere i alt 16 navne. Arrangørerne har valgt at offentliggøre fire navne dagligt her i starten af december, hvor listen er komplet onsdag ved middagstid.

Konkurs blev afværget

Som konsekvens af svigtende billetsalg i 2018 var Rock i Ringkøbing truet af en konkurs, der først blev afværget i februar i år, da det lykkedes at få en kreditor til at acceptere et forlig.

Sommerens udgave af éndags-festivalen var præget af vejr, det mest af alt mindede om efterår med regn og blæst, men det lykkedes alligevel at præstere et pænt overskud. Det betyder dog ikke, at Mathias Have har haft frie tøjler:

- Da vi har haft det lidt svært økonomisk, handler vi ud fra en spareplan. Vi bruger ikke flere penge, end vi tror på, vi kan få hjem igen. Der er ingen grund til at gamble med noget, vi ser som værende vigtigt for Ringkøbing, siger manden med hovedansvaret for at booke den brede vifte af kunstnere.

I løbet af november har det været muligt at købe early bird-billetter til en stykpris på 349 kroner. Prisen er nu sat op til 475 kroner, og med virkning fra 1. marts næste år kræver det en investering på 550 kroner plus gebyr, hvis man vil med til festen på pladsen ved Engkær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];