Annonce
Ringkøbing

Rock i Ringkøbing får skæbnen afgjort i næste uge

Thomas Helmig er garant for at trække folk af huse, men arrangørerne af sidste års udgave af Rock i Ringkøbing havde gerne set et større publikum til éndags-festivalen. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Årets udgave af Rock i Ringkøbing gav et anseeligt underskud, og hvis ikke en advokat får indgået fornuftige aftaler med kreditorerne, er festivalen akut truet af konkurs.

Ringkøbing: Klaveret spiller ikke for Rock i Ringkøbing. 2018-udgaven af éndags-festivalen gav et anseeligt underskud, og lige nu er det uvist, om det traditionsrige arrangement overlever.

Formanden for kulturforeningen bag Rock i Ringkøbing, Jens Hebroe, vurderer chancerne som værende fifty-fifty.

Pengekassen er tom, og da der fortsat er ubetalte regninger fra både kunstnere og leverandører, arbejder en advokat lige nu på at skrue en redningsplan sammen:

- Han skal finde ud af, om vi kan indgå kompromisser med kreditorerne, siger Jens Hebroe.

Ifølge formanden løber gældsposterne op i et samlet beløb på mellem 400.000 og 500.000 kroner, og situationen er alarmerende:

- Det er absolut sidste udkald i uge to. Hvis ikke det lykkes at få aftaler på plads med kreditorerne, må vi erklære os konkurs, tilføjer Jens Hebroe.

Annonce

Det er absolut sidste udkald i uge to. Hvis ikke det lykkes at få aftaler på plads med kreditorerne, må vi erklære os konkurs

Jens Hebroe, formand, Rock i Ringkøbing

Svigtende billetsalg

Ude i byen og i området bliver Jens Hebroe generelt mødt af god opbakning til at holde liv i Rock i Ringkøbing, og det glæder formanden.

Men samtidig ærgrer han sig over, at der blot blev solgt omkring 4400 billetter til sidste års udgave lørdag 7. juli, hvor plakaten fristede med navne som Thomas Helmig, Dizzy Mizz Lizzy, Scarlet Pleasure og Hjalmer.

Arrangørerne havde håbet på at kunne sælge mindst 5000 billetter.

At det er en hård branche at drive forretning i, kender de også til i nabolaget: Rock i Holstebro ville også gerne have solgt omkring 600 ekstra billetter i sommeren 2017, hvor regnskabets bundlinje står skrevet med rødt.

I éndags-festivalens storhedstid kunne der trækkes 10.000 gæster til Rock i Holstebro, der dog er klar til et nyt udspil lørdag 15. juni, hvor musikken leveres af blandt andre Gnags, Magtens Korridorer og Poul Krebs.

Store navne på stribe

Som booker gennem flere år har Søren Højberg en stor indsigt i musikmarkedet, og han forudser, at nogle begivenheder må lade livet. I et interview med Dagbladet Holstebro siger han:

- Vi kommer til at se mange festivaler lukke i løbet af de næste fem år. Det er meget svært at få økonomien til at hænge sammen. Der er alt for mange festivaler for øjeblikket. Vi befinder os endda i økonomisk gode tider, og alligevel er det ikke let at få en god økonomi i det, siger Søren Højberg, der driver eget bookingbureau i Esbjerg.

I interviewet, der blev bragt i december, siger Søren Højberg videre:

- Kravene fra publikum er voksende. Det er ikke længere nok bare at have en stor ølbod i den ene side og toiletter i den anden side. Der er helt andre krav til maden og den samlede oplevelse i dag.

Søren Højberg peger også på, at "honorarerne til kunstnerne er steget eksplosivt de seneste år på grund af den hårde konkurrence", og at infrastrukturen gerne får folk til køre længere efter oplevelserne.

Alene i løbet af juni i år kan musikglade jyder blive på fastlandet, hvis de vil nyde sange leveret af stjerner som Sting, Phil Collins, Toto, Bon Jovi og Mark Knopfler.

I nærområdet er Rock i Ringkøbing også oppe mod en kollega og konkurrent som Bork Festival, der fra den hjemlige scene har indgået kontrakter med eksempelvis Nephew, Rasmus Seebach, Infernal, Johnny Madsen og Barselona, når det går løs i dagene fra 31. juli til 3. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik havde problemer med toget

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce