Annonce
Læserbrev

Ro i landskabet: Hellere master end vindmøllefarme

Læserbrev: Omkring 1960 fik min far brev om, at der skulle opstilles master med højspændingsledninger på hans jord. Det blev han meget vred over, da master ville gøre markarbejdet besværligt. Vreden skyldtes også, at han håbede, at vreden ville udløse en højere erstatning, end han ellers ville få.

Masterne blev rejst. Tre eller fire kom til at stå i hegn og diger, en eller to blev opstillet på markerne. Ledningerne kom til at gå cirka 100 meter fra stuehuset. 10-20 år senere blev højspændingsmasterne pillet ned. Muligvis skulle nettet følge en anden rute; eller også blev ledningerne gravet ned.

P.t. raser en debat i Vest- og Sønderjylland om Energinets planer om at opstille 438 35 meter høje og 37 meter brede stålmaster til højspændingsledninger med en spænding på 400 kilovolt på en 170 kilometer lang strækning fra Holstebro over den dansk-tyske grænse til Nibøl. På noget af strækningen lægges kabler med en spænding på højst 100 kV i jorden. Eksisterende 150 k- ledninger kabellægges også. Det skulle give færre ledninger i himlen over Vest- og Sønderjylland at vredes eller glædes over.

Baggrunden for luftledningerne er et ønske om at forbinde det vest- og sønderjyske elnet med Englands og Tysklands, så overskydende grøn strøm fra vindmølle- og solcellefarme kan ledes til egne med strømmangel. Højspændingsmaster er som jordkabler nødvendige onder udløst af satsningen på vedvarende energi.

Når Energinet vil undgå kabler i jorden, har det flere årsager. Det er et endnu uløst teknisk spørgsmål at få lagt kabler med en spænding på 400 kV under jorden. Sker der et kabelbrud, vil det være svært at lokalisere fejlen, og finder man fejlen, skal kablet graves op. Besværet undgås ved luftledninger.

Hvorfor ikke vente på det tekniske gennembrud, så kablerne kan graves ned? Fordi vi lever i klimaalarmistiske tider: ”Der er ingen tid at spilde! Den grønne omstilling må i gang – NU!”, lyder kampråbet.

Jeg kan godt lide synet af stålmaster og højspændingsledninger og også af kraner og broer. Desuden skaber master og luftledninger modsat roterende vindmøller ro i landskabet. Og til orientering for naturelskere har fugle nok ligeså stor sandsynlighed for at blive dræbt af en møllevinge som af en højspændingsledning.

Jeg forstår, at folk af visuelle årsager vil undgå luftledninger og master. Men ellers har modstanderne af luftledninger få gode argumenter; der opstår ikke som hævdet skader på menneskekroppen af at færdes tæt på ledningerne.

Jeg foretrækker høje master frem for højere vindmøller med roterende vinger.

Annonce
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Saferoad gør byrummet sikkert

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce