Annonce
Læserbrev

Ro i landskabet: Hellere master end vindmøllefarme

Læserbrev: Omkring 1960 fik min far brev om, at der skulle opstilles master med højspændingsledninger på hans jord. Det blev han meget vred over, da master ville gøre markarbejdet besværligt. Vreden skyldtes også, at han håbede, at vreden ville udløse en højere erstatning, end han ellers ville få.

Masterne blev rejst. Tre eller fire kom til at stå i hegn og diger, en eller to blev opstillet på markerne. Ledningerne kom til at gå cirka 100 meter fra stuehuset. 10-20 år senere blev højspændingsmasterne pillet ned. Muligvis skulle nettet følge en anden rute; eller også blev ledningerne gravet ned.

P.t. raser en debat i Vest- og Sønderjylland om Energinets planer om at opstille 438 35 meter høje og 37 meter brede stålmaster til højspændingsledninger med en spænding på 400 kilovolt på en 170 kilometer lang strækning fra Holstebro over den dansk-tyske grænse til Nibøl. På noget af strækningen lægges kabler med en spænding på højst 100 kV i jorden. Eksisterende 150 k- ledninger kabellægges også. Det skulle give færre ledninger i himlen over Vest- og Sønderjylland at vredes eller glædes over.

Baggrunden for luftledningerne er et ønske om at forbinde det vest- og sønderjyske elnet med Englands og Tysklands, så overskydende grøn strøm fra vindmølle- og solcellefarme kan ledes til egne med strømmangel. Højspændingsmaster er som jordkabler nødvendige onder udløst af satsningen på vedvarende energi.

Når Energinet vil undgå kabler i jorden, har det flere årsager. Det er et endnu uløst teknisk spørgsmål at få lagt kabler med en spænding på 400 kV under jorden. Sker der et kabelbrud, vil det være svært at lokalisere fejlen, og finder man fejlen, skal kablet graves op. Besværet undgås ved luftledninger.

Hvorfor ikke vente på det tekniske gennembrud, så kablerne kan graves ned? Fordi vi lever i klimaalarmistiske tider: ”Der er ingen tid at spilde! Den grønne omstilling må i gang – NU!”, lyder kampråbet.

Jeg kan godt lide synet af stålmaster og højspændingsledninger og også af kraner og broer. Desuden skaber master og luftledninger modsat roterende vindmøller ro i landskabet. Og til orientering for naturelskere har fugle nok ligeså stor sandsynlighed for at blive dræbt af en møllevinge som af en højspændingsledning.

Jeg forstår, at folk af visuelle årsager vil undgå luftledninger og master. Men ellers har modstanderne af luftledninger få gode argumenter; der opstår ikke som hævdet skader på menneskekroppen af at færdes tæt på ledningerne.

Jeg foretrækker høje master frem for højere vindmøller med roterende vinger.

Annonce
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Klar til afgang: Et hyldest-pift med togfløjten

Et højt og triumferende hyldestpift med togfløjten. Det er, hvad Skjern Bank og firmaet Hansen & Larsen har fortjent for deres beslutning om i fællesskab at skænke den gamle remise i Skjern til de lokale folk, der går med spændende planer for et ungdomshus i bygningen. Egentlig bør Hansen & Larsen have to pift, for det var dem, der tilbage i 2016 sikrede remisen mod truende nedrivning ved at købe den af Banedanmark. »Banen er en stor del af historien om Skjerns udvikling, så vi har købt den med øje for, at den skal bevares. Remisen skal gerne indeholde noget, der kan gavne befolkningen,« lød det dengang fra Brian Meldgaard, der er medindehaver af Hansen & Larsen. Meget tyder nu på, at det er lige sådan, det kommer til at gå. Efter en flerårig periode, hvor der var stille om den gamle remise, begyndte der sidste år at ske noget. Gentænk Skjern kom på banen, bogstavelig talt, og køreplanen hang godt sammen: En velbesøgt koncertaften blev efterfulgt af en succesrig fondsansøgning, og dermed var projektet sat godt og grundigt på skinner. Med den netop offentliggjorte donation af bygningen er der masser af lys for enden af tunnellen. De 850.000 kroner fra Realdania - i parentes bemærket 100.000 kroner mere, end de frivillige havde søgt om - skal bruges til at sætte facaden i stand. Næste mål er indvendig restaurering af den mere end 100-årige bygning, og her vil det uden tvivl hjælpe gevaldigt på fondenes lyst til at øse penge ud, når det er en forening med egen bygning, som søger midler. Med andre ord har lokale kræfter med en solid fælles indsats sikret håbet om, at Spillestedet Remisen kan slå dørene op indenfor en ikke alt for fjern fremtid. Der er lang vej og meget arbejde endnu, før Remisen kan fløjte klar til afgang - men mon ikke den hidtidige og meget fornemme opbakning vil give endnu flere skjernboer blod på tanden til at give en hånd eller en skilling med for at få projektet til at lykkes? Det må man håbe! Herfra letter vi i hvert fald på lokofører-kasketten i respekt for en flot indsats.

112

Frækt indbrud i Hvide Sande: Tyve stjal designermøbler for 110.000 kroner

Videbæk For abonnenter

Skoler og børnehaver i øst: Vi får ikke nok midler til inklusion

Annonce