Ringkøbing

Ringkjøbing Gymnasium begyndte på Alkjærskolen for 40 år siden: 4.500 elever har fået studenterhuen på gymnasiet

Mandag begyndte fire nye klasser i 1g på Ringkjøbing Gymnasium. De bliver den 40. årgang. Pressefoto
Omkring 4.500 elever har gået på Ringkjøbing Gymnasium, der mandag kunne tage hul på at uddanne årgang nummer 40. Jubilæet blev markeret med friske boller og en sang. Den store jubilæumsfest bliver holdt til november.

Ringkøbing: Mandag begyndte fire nye klasser i 1g på Ringkjøbing Gymnasium. De bliver den 40. årgang, idet det i dag er 40 år siden, at Ringkjøbing Gymnasium modtog den første årgang, som begyndte på Alkjærskolen i lejede lokaler.

Amtsrådet vedtog det nye gymnasium i marts måned, rektor Jack Würtz blev ansat i maj, og mandag den 13. august 1979 begyndte undervisningen i lånte lokaler på Alkjærskolen.

- Der var fire klasser (to sproglige og to matematiske), syv fastansatte lærere, trange forhold, men en udpræget pionerånd. Ingen af de nye elever havde søgt om at komme på Ringkjøbing Gymnasium, der jo slet ikke eksisterede på ansøgningstidspunktet, og selv om der måske nok var lidt nervøsitet ved alt det nye, var der også en udpræget glæde ved at være med til at bygge noget op, siger den nuværende rektor Tonny Hansen. Omtrent samtidig med skolestarten i 1979 begyndte arkitekt Flemming Bay-Jørgensen at tegne det nye gymnasium. I maj 1980 blev det første spadestik taget, og i august 1981 var man klar til at tage bygningerne i brug. - Da gymnasiet flyttede ind i egne bygninger, begyndte hverdagen på gymnasiet. I de forløbne 40 år har circa 4.500 unge mennesker taget deres studentereksamen på Ringkjøbing Gymnasium. Den har bragt dem mange forskellige steder hen i livet senere hen, idet de har taget mange forskellige veje i deres videre liv med studentereksamen som adgangen til en videregående uddannelse. En del er blevet her på egnen eller er vendt tilbage igen, mens andre bor rundt om i Danmark og hele Verden. Men de glemmer aldrig deres tre år på Ringkjøbing Gymnasium. Der kom for eksempel 1200 mennesker til gymnasiets 25 års jubilæum, så det bliver spændende at se hvor mange, der kommer lørdag den 23. november, hvor gymnasiet fejrer 40 års jubilæet for de tidligere elever, siger Tonny Hansen.

Mandag blev der sunget fødselsdagssang, og alle elever fik friskbagte boller i 10-pausen.

40 års jubilæt blev markeret med en sang. Pressefoto
0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce