Kultur

Ringkøbingensisk granitgris står nu solidt plantet i Japan

Den danske ambassdør Freddy Svane (til venstre) og Asger Krogsgaard ved granitgrisen foran ambassaden i Tokyo. Privatfoto
Historien om hvordan et svin af sten, Miss Japan, den lille havfrue og et dansk eksporteventyr går op i en højere enhed.

Holmsland/Tokyo: Et helt specielt vestjysk svin har været på en meget lang rejse - og står nu og hilser gæster på den danske ambassade i Tokyo i Japan.

Der er tale om en flere hundrede kilo tung gris hugget i granit på Stenhuggergarden i Ringkøbing, og grunden til, at den nu står i den japanske hovedstad, er en storpolitisk aftale. Det er også en mand fra lokalområdet, nærmere bestemt Holmsland, der var med til at overrække den tunge gave til solens rige.

- Det er en gave, der er givet i forlængelse af, at vi i mange år har arbejdedet på en frihandelsaftale mellem Japan og EU, siger landmand Asger Krogsgaard, der er formand for Danske Slagterier og har været med til at arbejde på aftalen.

Japan vild med dansk gris

Aftalen er kommet i hus, og som symbol på det gode samarbejde pryder stensvinet nu indgangen til den danske ambassade. Grisen blev overrakt ved en ceremoni, hvor også Asger Krogsgaard var til stede.

- Grunden til, at den står ved ambassaden, er, at det er der, vi mødes med den japanske industri, fortæller han.

Det japanske marked har da også en helt særlig placering i den danske svineeksport.

- Grisekød en den fødevare, der importeres mest i Japan, og Danmark er den største eksportør til landet, siger Asger Krogsgaard.

Ingen Miss Piggy

Ved overrækkelsesceremonien var der naturligvis dansk gris på grillen til de 75 fremmødte japanske samarbejdspartnere. Og ved et tilfælde fik overrækkelsen lidt ekstra stjerneglans, da Miss Japan 2019 Tomomi Okada var på ambassaden i andet øjemed.

- Det viste sig, at hun har danske aner, da hendes bedstemor kom fra Danmark, fortæller formanden.

Og så er der en speciel lille krølle på historiens hale, for danske skulpturer er nemlig ikke fremmede for Miss Japan.

- Hun fortalte, at det var en fra hendes bedstemors familie, der havde siddet model til den lille havfrue.

Nærmere bestemt var det Tomomi Okadas bedstemors søster Eline Eriksen, der sad model for sin mands nu verdenkendte statue.

- Det blev en god aften, hvor danish bacon var omdrejningspunket, slutter Asger Krogsgaard.

Og en gris siger i øvrigt "buu buu" på japansk i stedet for det danske "øf øf".

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Kultur For abonnenter

Ud i regnen på en sjælden, trehjulet russer

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper