Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern udskyder stor sparerunde – må vente på økonomiaftale

De kommunale budgetforhandlinger bliver udskudt, fordi der endnu ikke ligger en økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Arkivfoto: Michael Bager
Økonomiudvalget har besluttet at udskyde den afgørende budgetkonference i næsten seks uger i håb om, at den nye regering og KL får landet en økonomiaftale.

Ringkøbing-Skjern: Det vil være som at lægge budget med bind for øjnene.

Hvis byrådet gennemførte sin budgetkonference sidst i august – hvor der skal tages hul på en sparerunde til 300 millioner kroner - som planlagt, ville det ske uden at kende de reelle tal for det kommende budgetår. Den nye regering og Kommunernes Landsforening (KL) har nemlig endnu ikke taget hul på forhandlingerne om en økonomiaftale for 2020. Det sker først i slutningen af august.

Derfor har økonomiudvalget netop besluttet at udskyde budgetlægningen i næsten seks uger og vil derfor først mødes til de afgørende forhandlinger 30. september til den 1. oktober.

Det er regeringsskiftet, som har forsinket økonomiaftalen. Det betyder dog ikke, at landets kommuner kommer til at arbejde med ekspresfart for at få regnestykkerne til at gå op. Oprindeligt skulle de kommunale budgetter være andenbehandlet 15. oktober. Det frist er udskudt til 5. november.

Borgmester Hans Østergaard (V) krydser fingre for, at økonomiaftalen vil ende med at blive en gevinst for Ringkøbing-Skjern, der som bekendt har lagt op til at spare 300 millioner de kommende fire år.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at følge slagets gang tæt. Vi har et håb om, at vi kan ende med at slippe for alle besparelserne. Men vi ved det reelt ikke. Vi er nødt til at vente på, at der ligger en færdig økonomiaftale, siger Hans Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce