Annonce
Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Museum risikerer økonomisk lussing

Tilbage i 1990’erne modtog Ringkøbing-Skjern Museum penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond. I Ringkøbing-Skjern området blev pengene blandt andet brugt til at udvikle Bork Vikingehavn. PR foto
Det får konsekvenser for Ringkøbing-Skjern Museum, hvis museet i lighed med andre museer helt uventet skal betale penge tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Musealt: Hvad gør man, når man får støtte til et projekt, og så 25 år senere får at vide, at pengene helt uventet skal betales tilbage?

Det spørgsmål stiller 30 museer sig for tiden, og Ringkøbing-Skjern Museum er ét af dem. Sagen kan betyde, at flere af landets succesfulde kulturattraktioner vil lukke, at museer kan gå konkurs, og at der må sælges ud af kulturarv. På Ringkøbing-Skjern Museum holder man vejret og håber på en fornuftig, politisk beslutning, så museet kan komme i gang med en udviklingsplan.

Tilbage i 1990’erne modtog Ringkøbing-Skjern Museum penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Ambitionen var at Feriefondens midler, der stammer fra ubrugte feriepenge, kunne sætte gang i udviklingen af turistattraktioner til glæde for alle feriegæster. I Ringkøbing-Skjern området blev pengene blandt andet brugt til at udvikle Bork Vikingehavn og Naturparken omkring Bundsbæk Mølle, herunder Dejbjerg Jernalder. Af formelle årsager blev pengene givet som tre lån på i alt 16,5 mio. kr., men der var samtidig en håndslagsaftale mellem Arbejdsmarkedets Feriefond og museet om, at lånet ville kunne opnå forlængelse, i princippet så længe stederne blev brugt til museumsdrift. Enslydende aftaler blev lavet mellem Arbejdsmarkedets Feriefond og 30 andre kultur- og naturattraktioner på landsplan, og det kom derfor bag på samtlige, da Feriefonden for 2,5 år siden sendte en opkrævning på lånet. For Ringkøbing-Skjern Museums vedkommende forfalder den første store del af lånet p.t. med udgangen af 2019. Medmindre der bliver truffet en mere fair beslutning inden da, skriver museet i en pressemeddelelse.

Sagen har været aktuel siden 2017, og en afgørelse er flere gange blevet udskudt af de siddende ministre. Sagen bliver i øjeblikket vurderet i EU med henblik på at undersøge, om det vil være konkurrenceforvridende, hvis der ikke er tale om lån, men donation. Organisationen Danske Museer har netop fået afslag på aktindsigt i sagen samtidig med, at det første museum - Middelaldercentret ved Nykøbing Falster - er blevet teknisk insolvent. Organisationen Danske Museer mener, at Arbejdsmarkedets Feriefond må have handlet i ond tro, hvis de har givet lån, som de på forhånd godt kunne vurdere, det ville være umuligt for museerne at betale tilbage.

Annonce

Uklart

Den store uklarhed om sagens udfald trækker allerede nu uheldige spor ind i fremtiden for Ringkøbing-Skjern Museum. Med en ny direktør ved roret, Mette Bjerrum Jensen, der startede i november 2018, er museet klar til at påbegynde en visionsproces i efteråret med det formål at blive en museumsattraktion i international klasse. Men så længe sagen med Arbejdsmarkedets Feriefond står i stampe, vil det ikke være realistisk at gå i dialog med fonde omkring udvikling af store nye museumsprojekter, hedder det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce