Annonce
Læserbrev

Ringkøbing-Skjern Kommune ved man, hvor man har: Lige i hælene på Energinet

Det får såmænd nok næppe nogen konsekvenser, at Energistyrelsen og Energinet har fusket med den ”uvildige” rapport. Selvom dette i andre sammenhænge ville blive betragtet som værende kriminelt, så skal vennerne nok rage kastanjerne ud af ilden for de ansvarlige.

Læserbrev: Politik er en besynderlig ting. Da vi for kort tid siden havde en Venstreledet regering, ville Venstrefolkene i vores byråd ikke gøre noget aktivt imod den kommende højspændingsforbindelse. Så kom der et systemskifte, og nu er det Socialdemokraterne, som fungerer som regeringens skødehund uden egen vilje.

Tilsyneladende glemmer vores lokalpolitikere, at de er valgt ind i byrådet af én eneste grund, nemlig at gøre gavn for vores kommune.

Medmindre man har boet under en sten, har det næppe undgået éns opmærksomhed, at landet største avis, JyllandsPosten, netop, efter lang tids gravearbejde, har afsløret, at Energinet og Energistyrelsen har haft afgørende indflydelse på den ”uvildige” rapport fra canadiske WSP.

Vigtige afsnit er fjernet og Energinet har fået indføjet deres egen konklusion, som – surprise – passer præcis til hvad Energinet sagde inden tiden.

Jyllands-Posten har forsøgt at få et interview med Anna Ferguson, som er director for power systems i WSP, og som stod for at skrive en stor del af rapporten. I begyndelsen var hun potentielt villig til at tale, men efter to ugers tavshed måtte hun undskyldende afslå. ”Energistyrelsen har bedt om, at jeg ikke stiller op til interview” skrev hun i en sms til Jyllands-Posten.

Det er metoder, som hører hjemme i en bananstat og som henleder tankerne på en dårlig B-film om mafiaen.

Til trods for Dan Jørgensens udtalelse om, at han ”virkelig har trykprøvet det i mit system” så står det klart, at muligheden for højst at nedgrave 15 procent er taget ud af den blå luft. Der er ifølge WSP intet belæg for denne påstand!

Ikke desto mindre logrer formanden teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen, som Energinets hale. Der er ingen grund til at tro, at der kan nedgraves mere end 15 procent. Det har Energinet jo sagt, og hvornår har vi sidst fanget dem i ikke at kunne holde sig til sandheden? Altså bortset fra de cirka 20 gange, de gennem dette projekt har kommet med forkerte og modstridende udmeldinger.

”Hvis vi havde alle penge i hele verden kunne det måske lade sig gøre”, siger han. Lad os lige minde om, at Energinet selv har meldt ud, at en nedgravet løsning ville koste 28 kroner ekstra pr. husstand om året, og på det seneste samråd belærte Energiminister Dan Jørgensen os om, at man ikke skulle bekymre sig om prisen på disse projekter: ”Det er jo ikke penge, vi kan bruge til andet. De er ikke bevilget på Finansloven, men ligger bare i projektet” – så prisen på en nedgravet løsning er altså ikke problemet.

Men politik er en beskidt ting.

Det får såmænd nok næppe nogen konsekvenser, at Energistyrelsen og Energinet har fusket med den ”uvildige” rapport. Selvom dette i andre sammenhænge ville blive betragtet som værende kriminelt, så skal vennerne nok rage kastanjerne ud af ilden for de ansvarlige.

Måske har man som lokalpolitiker en bestemt holdning, fordi man har venner i Energinet, eller måske vil man bare tækkes chefpamperne i partiet, men ét er sikkert: Det er ikke kommunens ve og vel – og da slet ikke dens borgere - der tages hensyn til, når man ikke vil lade tvivlen komme til gode, og undersøge, om det måske er 20, 30, 40 eller 50 procent,der kan nedgraves.

Ingen ved det – for Energinet siger, at man ikke kan, til trods for WSPs udtalelser om det modsatte.

Borgmestre i tre af de seks berørte kommuner har allerede meldt klokkeklart ud, at det her er en ommer, men Ringkøbing-Skjern Kommune ved man, hvor man har – lige i hælene på Energinet!

Annonce
Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce