Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern er blå som en kedeldragt: Hvert fjerde af de lokale job er i industrien

Der er masser af blå kedeldragter i vores kommune. Og der bliver stadig flere af dem. Arkivfoto.
Ringkøbing-Skjern Kommune ligger helt i top, både når det drejer sig om antal nye job i industrien og andelen af industribeskæftigede.

RINGKØBING-SKJERN: Når borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune går på arbejde, er der meget større sandsynlighed for, at de er klædt i en blå kedeldragt, end der er i resten af Danmark.

De nyeste tal, som stammer fra 2017, viser, at mere end en fjerdedel af borgere i beskæftigelse er ansat i industrien; 26,74 procent for at være helt nøjagtig.

Til sammenligning er det kun godt en tiendedel af danskerne på landsplan, der har et industrijob, nemlig 10,61 procent.

Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de allermest industrialiserede i Danmark, og de seneste år er vi faktisk blevet mere industrialiserede.

Det gælder også Danmark som helhed. I 2013 var der 285.404 industrijob i Danmark; i 2017 var antallet steget til 302.346 - 16,942 flere eller 5,94 procent.

I Ringkøbing-Skjern er det gået endnu stærkere. I 2013 havde vi 6831 industrijob; i 2017 var det tal steget til 8033. Det er et plus på 1202 personer svarende til 17,60 procent.

Med andre ord; Ringkøbing-Skjern bliver stadigt mere "blå" som i "blå kedeldragt".

Giver BNP-vækst

Det er tal, der glæder Søren Elbæk (S), formand for byrådets erhvervs- og vækstudvalg.

Han ser udviklingen i sammenhæng med en anden nylig undersøgelse, der viste, at Ringkøbing-Skjern Kommune er regionens rigeste, målt på bruttonationalprodukt.

BNP opgøres som summen af kommunens produktion af varer og tjenester, og netop industriproduktionen har meget høj værdi, påpeger Søren Elbæk.

Så når industrien vejer så tungt i Ringkøbing-Skjern, er det en meget væsentlig forklaring på, at vi har et BNP på 472.000, langt det højeste i Region Midtjylland, og det næsthøjeste i Jylland.

- Tallene overrasker mig ikke, siger Søren Elbæk.

- De bekræfter de gode mavefornemmelser, vi længe har haft - nemlig at det går godt for vores industri, og at vi har haft en kolossal vækst de senere år. Vi har altid haft et stort antal industriarbejdspladser, og det er dejligt at få bekræftet, hvor stor fremgangen er.

- Den passer fint ind i den fortælling om vor kommune, vi gerne vil ud med: At Ringkøbing-Skjern er en god forretning for Danmark, at vi er et af de steder, hvor der er flest, der trækker i en blå kedeldragt, når de går på arbejde; og at vi har noget af den mest stabile arbejdskraft i Danmark, fastslår han.

Vendepunkt for industrien

At der nu bliver flere industriarbejdspladser i både Ringkøbing-Skjern og Danmark, glæder direktør Claus Arberg, formand for Dansk Industri i Vestjylland.

Der er tale om et historisk vendepunkt. Gennem mange år er titusindvis af industriarbejdspladser forsvundet; men nu stiger antallet altså igen.

- Især her i Vestjylland, hvor vi har en hel underskov af små og mellemstore industrivirksomheder, der blandt virker som underleverandører til vindmølleindustrien, siger han.

At det går godt for Ringkøbing-Skjern, undrer ikke Claus Arberg.

- Kommunen har traditionelt haft megen industri. Men Ringkøbing-Skjern har også taget et langt sejt træk for at forbedre erhvervsklimaet, og sidste år var kommunen femtebedst i Danmark i DI's erhvervsklimaundersøgelse, siger han.

- Tallene siger noget om, at virksomhederne befinder sig godt i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at de har en god dialog med kommunen, understreger DI-formanden.

Virksomhedernes guld

Succesen skyldes ifølge Claus Arberg også, at virksomhederne har dygtige medarbejdere, som de gør meget for at holde på.

- Vi ser, at mange på plus 60 eller endda plus 65 tager et ekstra tag på deres arbejdsplads, og det er guld værd, for de har en uvurderlig erfaring. Samtidig er også vore udenlandske medarbejdere en vigtig del af det hele.

Claus Arberg peger også på, at virksomhederne og deres medarbejdere er gode til at inddrage kolleger, der måske har hørt til på kanten af arbejdsmarkedet.

Alligevel er han ikke i tvivl om, hvad der er største udfordring for de vestjyske virksomheder:

- Det er arbejdskraften; der er mangel på både faglært og ufaglært arbejdskraft. Og så er det vigtigt, at vi har en ordentlig infrastruktur.

Helt samme toner lyder fra Søren Elbæk:

- Rekruttering af arbejdskraft er vores største udfordring. Heldigvis ser vi, at flere og flere af vore unge vælger en erhvervsuddannelse; de kan se, at de lokalt kan få en uddannelse, en fast arbejdsplads og en karriere.

- Som politikere må vi så blive ved med at presse på over for Christiansborg for at sikre, at både vores digitale og fysiske infrastruktur er i orden. Det er godt for vort område - og ikke mindst for Danmark.

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce