Ringkøbing IF

Ringkøbing IF mangler en angriber med målinstinkt

Ringkøbing IFs Mikkel Jakobsen fik en kæmpe chance fri for mål i første halvleg mod Vanløse, men afslutningen var i følge træner Nicolai Wael et tøseskud, så den chance og alle andre blev brændt. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Alt for få scoringer kombineret med alt for mange uprovokerede fejl defensivt har kostet Ringkøbing IF mange nederlag i oprykningsspillet i 2. division. De samme ting kostede nederlag på 4-0 ude mod bundholdet Vanløse mandag.

Vanløse: Ti kampe med to sejre og en uafgjort og syv nederlag med en samlet målscore på 9-23.

De tal viser meget godt, hvorfor Ringkøbing IF ligger sidst i oprykningsspillet i 2. division.

Efter fire kampe var der godt nok en opblomstring med en uventet sejr i Skive og et par kampe senere en fornem sejr på 3-1 ude over Aarhus Fremad. Men siden er det gået skidt. Nederlag på 4-0 hjemme mod bundholdet HIK blev fulgt op at nederlag på 1-0 i Kolding og mandag endnu et nederlag på 4-0 i bundkampen ude mod Vanløse.

- Ja det er bare ikke godt nok. Det er ikke for, spillerne ikke knokler for tingene. Men kvaliteten mangler. Især nu hvor vi mangler fire spillere fra stamopstillingen. Vanløse er jo egentlig ikke meget mere end et godt danmarksseriehold, men alligevel tabte vi klart, fortalte RIFs træner Nicolai Wael fra bilen på vej hjem.

Han kunne sagtens forklare, hvad der er galt.

- Vi savner målinstinkt. En rigtig skarp angriber kunne have scoret fem mål for os i dag. Men vi har i øjeblikket ikke en offensiv, der kan være med på det her niveau. Se bare på de chancer, vi brændte. Den ene i første halvleg. Lennard Lauridsen en tværbold til en helt fri Mikkel Jakobsen, der så afsluttede lige på målmanden med et tøseskud, der måske ikke en gang kunne være gået i mål. Kasper Thomsen sendte frit skud over mål i anden halvleg. Kort før tid blev Kenneth Lund spillet fri på en stikning, hvor målmanden reddede. Ud over det havde vi et par hovedstød og nogle skudmuligheder. Og så var der alle de gange, hvor vi ikke kom til afslutning. Jeg ved ikke hvor mange gange, Mikkel Koustrup og Mikkel Jakobsen brød igennem i højre side, og hvor vi intet fik ud af deres indlæg, fordi der ikke er en spiller med målinstinkt.

- Sammen med de mangler laver vi stadig alt for mange uprovokerede fejl. Et let boldtab fra Gloire Rutikanga på Vanløses banehalvdel kostede kontraløb og scoring. Vanløse var gode til deres omstillinger, og dem havde vi svært ved at håndtere. Casper K. Petersen sendte bolden lige i fødderne på en mand, som så let kunne løbe ned og servere et oplæg til 4-0. Vi kan træne nok så meget, når vi stadig laver den slags fejl. Ved 2-0 tabte vi en duel på midten af egen banehalvdel, og ved 3-0 blev vi bare udspillet fuldstændigt. Men det er de der uprovokerede fejl, som et urutineret hold bare laver alt for mange af, der koster dyrt, forklarede Nicolai Wael.

Ud over de fire scoringer havde Vanløse andre muligheder.

Mads Petersen reddede tidligt et hovedstød. Efter 1-0 reddede målmanden både et langskud og lidt senere en helt åben chance. Kort før pausen reddede Mads Petersen igen, hvor efter Kasper Thomsen måtte blokere riposten inde på stregen. Vanløse havde også chancer i anden halvleg, hvor de var ganske skarpe foran mål med tre scoringer. De to efter 57 og 59 minutter lukkede kampen fuldstændigt.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Skjern Håndbold For abonnenter

Elvar Jónsson blev både kampens spiller og topscorer i sin debut for Skjern Håndbold

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce