Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing Fjernvarme trækker sig fra Lalandia-projekt

Søndervigs Lalandia-badeland og de 500 huse vil ikke få varme fra et værk drevet af Ringkøbing Fjernvarmeværk. Arkivfoto
Fjernvarmeværket vil alligevel ikke etablere et varmeværk til Lalandias kommende feriepark i Søndervig. Da tilladelsen til ferieparken endelig kom, var værket i gang med et andet projekt.

Søndervig: Hvem skal levere varmen til det kommende Lalandia Badeland i Søndervig, hvis store bassiner og 500 huse bliver en rigtig stor aftager?

Det spørgsmål er blevet aktuelt og har sendt Lalandia i tænkeboks, efter at Ringkøbing Fjernvarmeværk har trukket sig fra opgaven.

Planen var, at Ringkøbing Fjernvarme ville etablere et værk mellem Søndervig og Kloster baseret på solvarme og eventuelt kombineret med biomasse og elvarmepumper. Værket skulle levere varme til ferieparken og samtidig sætte gang i skiftet på værket i Kloster, der skal gå fra naturgas til brug af elvarmepumpe.

Fjernvarmedirektør Jesper Skovhus Andersen fortalte om projektet i januar sidste år.

- Vi har regnet og analyseret på et projekt, vi nu fremlægger for vores bestyrelse, og det ser fornuftigt ud, lød det.

Men siden er fjernvarmeværkets interesse for at blive leverandør til Lalandia kølnet. Årsagen skal ifølge Jesper Skovhus findes i uheldig timing.

- Der sker det, at tilladelsen til ferieparken trækker ud, og vi mister troen på, at det bliver til noget. Samtidig bliver der vedtaget et energipolitisk forlig, hvor vi kan søge penge til etablering af elvarmepumper. Bestyrelsen bliver så enig om, at vi ikke må sidde på hænderne, men i stedet søge penge til en elvarmepumpe i Kloster. Lalandia-badelandet må derfor træde i baggrunden, siger Jesper Skovhus Andersen.

Fjernvarmeværket søger og får et tilskud på 15 procent til elvarmepumpen i Kloster, som skal være i drift inden for to år.

- Det meddeler vi Lalandia-parken, og det bliver de noget oprørte over. Vi har mødtes med dem og snakket tingene igennem. Vi har sagt, at nu koncentrerer vi os om Klosterprojektet, og at bestyrelsen ikke har lyst til at bygge et varmeværk ved ferieparken, siger Jesper Skovhus Andersen.

Altid en risiko

Men ville der være nogen teknisk eller økonomisk risiko ved at drive et varmeværk ved ferieparken?

- Der er altid en risiko, når man investerer mange penge. Vi skulle ud og investere 20-30 millioner i et værk ved ferieparken på fjernvarmeforbrugernes risiko, siger Jesper Skovhus Andersen og fortsætter:

- Det nok skal gå godt. Men Lalandia kan lige så godt selv lave værket. Fra vores side var ideen, at der var nogle synergier i det. Men vi har valgt at sige nej tak. De kan lige så godt selv lave det.

Ifølge Skovhus Andersen så Lalandia det som en fordel at blive kunde hos Ringkøbing Fjernvarmeværk på grund af ’robustheden’ i varmeprisen, og fordi Lalandia i Billund dér har gode erfaringer med byens fjernvarme.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce