Annonce
Ringkøbing

Ringkøbing Fjernvarme i gavehumør: 4000 fjernvarmekunder skal have seks millioner kroner retur

Direktøren for Ringkøbing Fjernvarme, Jesper Skovhus Andersen, forudser, at vedvarende energi i stadig højere grad vil begrænse brugen af fossile brændstoffer - som her varmepumpen ved fjernvarmens central i Rindum. Varmepumpen kører endnu ikke optimalt, men leverer dog 16 procent af værkets varme, og omstilles inden længe fra naturgas til el. Arkivfoto Poul Osmundsen.
Mild vinter og lave priser på naturgas er en stor del af baggrunden for forsinket julegave fra Ringkøbing Fjernvarmeværk; afregningsprisen i 2020 bliver 0,32 øre pr kwh.

RINGKØBING: En forsinket julegave lander inden så længe hos 4076 fjernvarmekunder i Ringkøbing og Kloster: De skal have næsten seks millioner kroner retur fra Ringkøbing Fjernvarmeværk.

499 er knap så heldige; de skal samlet af med 465.000 kroner.

Årsopgørelsen afregnes den 10. februar, og opkrævningen sker aconto sammen med første rate til fjernvarmen, så eventuelle overskydende beløb modregnes i første rate før udbetaling.

Ringkøbing Fjernvarme opkrævede i 2019 34 øre pr. kwh; dette beløb ændres med tilbagevirkende kraft, så der kun opkræves 31 øre pr. kwh. I 2020 sættes prisen til 32 øre pr. kwh.

Samtidig har varmeforbruget været mindre end forventet i 2019 - 88 millioner kwh mod til sammenligning knap 93 millioner i 2018. Faktisk skal vi tilbage til 2014 for at finde et år, hvor varmeforbruget var mindre; det år blev der kun solgt 76,5 millioner kwh.

- Vi har jo slet ikke vinter længere, konstaterer fjernvarmedirektør Jesper Skovhus Andersen.

Annonce

Væk fra fossiler

Når der kan sendes så mange penge retur til kunderne, skyldes det - ud over det milde vejr - også, at det er gået rigtig godt økonomisk for fjernvarmen.

- Vi bevæger os i stadig højere grad væk fra de fossile brændstoffer; vi er tæt på, at 30 procent af vores varme kommer fra vedvarende energi - elkedel, varmepumper og solvarme; det er en udvikling, vi vil se fortsætte og forstærkes, siger Jesper Skovhus Andersen.

Omkring 70 procent af varmen kommer dog stadigvæk fra naturgas, og på det punkt har Ringkøbing Fjernvarmeværk nydt godt af lave priser på gas.

- Vi havde regnet med en pris på 2,4 kroner pr. kubikmeter på spotmarkedet, men prisen blev faktisk en krone mindre, og i 2020 regner vi med en pris på 1,80 kroner pr. kubikmeter, fastslår fjernvarmedirektøren.

Det er altså lykkedes at holde priserne i ro, selv om grundbeløbet, det vil sige det statslige tilskud til decentrale kraftvarmeværker, faldt væk ved indgangen til 2019.

- Det skyldes ikke mindst, at vi har bestræbt os på at vise rettidig omhu og blandt andet afskrive alt det, vi overhovedet har kunnet, så vi har kunnet sikre en blid overgang og mere fornuftige priser, siger Jesper Skovhus Andersen.

De sidste år har Ringkøbing Fjernvarmeværk også investeret en masse i vedvarende energi, og det vil vi se meget mere af de kommende år, understreger Jesper Skovhus Andersen.

Kloster fjernvarme

Et af de steder er værket i Kloster, som i 2016 blev lagt sammen med Ringkøbing Fjernvarmeværk. Her skal en nyinstalleret varmepumpe gerne levere 60-80 procent af varmen i 2021 og på sigt 90 procent.

- Der er ingen tvivl om, at fremtiden byder på større varmepumper og "elektrificering" af fjernvarmen - det, man kunne kalde "den røgfri fjernvarme", siger Jesper Skovhus Andersen.

Målsætningen er klar: Fjernvarmebranchen skulle gerne helt kunne skippe fossilt brændstof.

- Vi er godt på vej. Ser vi samlet på fjernvarmen i Ringkøbing-Skjern Kommune, kommer 60 procent af varmen i dag fra vedvarende energikilder, siger Jesper Skovhus Andersen.

Ringkøbing Fjernvarmeværk har hyret konsulentfirmaet COWI til at kigge nærmere på den fremtidige forsyningsstruktur.

- Det er en proces, der kommer til at køre over de næste år, og vi har en masse ideer til, hvordan vi kan få de sidste fossile brændstoffer ud, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce