Annonce
Ringkøbing

Ringkøbing Fjernvarme får Danmarks første gasdrevne varmepumpe

Her, hvor den gamle kulgård var, bliver der snart rejst et naturgasfyret varmepumpeanlæg. Foto Poul Osmundsen.

Fjernvarmen arbejder tæt sammen med Ringkøbing-firmaet Solid Energy om en unik løsning for at dække forbrugernes varmebehov.

RINGKØBING: I øjeblikket er entreprenørmaskiner i fuld gang med at fjerne den gamle kulgård ved Ringkøbing Fjernvarmeværks afdeling i Rindum.

I løbet af kort tid erstattes den af noget helt unikt i Danmark: Et gasfyret varmepumpe-anlæg.

Som tidligere omtalt i Dagbladet har Ringkøbing Fjervarmeværk indgået et tæt samarbejde med Solid Energi (Ringkøbing Maskinværksted) om udvikling af anlægget.

Nu er man så kommet så langt, at værket skal etableres, fortæller fjernvarmedirektør Jesper Skovhus Andersen.

- Der er tale om en investering på 32 millioner kroner. Men så vil varmepumpen efter 2017 også levere omkring en fjerdedel af varmen til forbrugerne. Der er plads til et ekstra modul, så vi vil nok kunne komme op på en tredjedel, siger han.

Der er to hovedmål med den store investering: Fortsat at sikre Ringkøbing Fjernvarmeværks forbrugere lave varmepriser; og at nedbringe fjernvarmeværkets CO2-udslip.

- Vi bruger stadigvæk naturgas, men mængderne vil blive væsentligt nedbragt, fastslår Jesper Skovhus Andersen.

Annonce
Det nye varmepumpeanlæg vil stå klar, så varmeforbrugerne kan sikrets billig varme, også efter grundbeløbets bortfald.

Vil sikre billig varme

Ringkøbing Fjernvarmeværk leverer netop nu varme til rekordlave priser; dette skyldes blandt andet, at man har investeret i alternative løsninger såsom et gigantisk solfangeranlæg og en elkedel, der kan bruge strøm, når priserne på elmarkedet er lave.

Men der skal ske noget nu, hvis varmepriserne skal forblive lave, fastslår Jesper Skovhus Andersen.

- Om to år falder det såkaldte grundbeløb væk, og til den tid skal vi have en anden løsning klar, siger han.

Grundbeløbet er et tilskud til naturgasfyrede, decentrale kraftvarmeværker, og beregninger viser, at varmepriserne kan stige med op til 25 procent i 2019 og derefter.

Dette vil Ringkøbing Fjernvarme imødegå ved at investere i nye energiformer, og valget er altså faldet på en gasdrevet varmepumpe.

Kort fortalt er en varmepumpe et apparat, der på samme tid giver varme og suger fugt ud ved at trække varmeenergi ud af luften.

Fremtidssikret værk

Egentlig havde Jesper Skovhus Andersen foretrukket en varmepumpe, drevet af vindmøllestrøm, men de afgiftsmæssige forhold omkring strømmen er ikke afklaret endnu, og det kan Ringkøbing Fjernvarme ikke vente på.

- Derfor har vi valgt at udvikle et naturgasfyret varmepumpeanlæg sammen med Solid Energy. Der er nødvendigt, hvis vi skal holde de prisstigninger nede, som vi ellers ville blive ramt af, siger fjernvarme-direktøren.

Helt undgå dem, kan man nok ikke, men til den tid vil varmepumpen kunne levere billig varme.

Den har en virkningsgrad på 210 procent, så ud over at udnytte brændenergien i naturgassen meget mere effektiv, vil den også skære fjernvarmeværkets udledning af CO2 ned med 5000 tons om året.

Ringkøbing Fjernvarme plejer at tænke langsigtet, og det er også tilfældet her.

Godt nok er varmepumpen beregnet på gasbrændsel; men den er fra starten konstrueret, så den kan omstilles fra naturgas til vindmøllestrøm den dag, da energiafgiften på el til varmepumper bliver reduceret eller falder væk.

Jesper Skovhus Andersen fortæller, at der etableres to moduler, der tilkobles en naturgasmotor, og desuden er der afsat plads til et tredje modul den dag, afgifterne sænkes.

Denne konstruktion sikrer også, at Ringkøbing Fjernvarmeværk i fremtiden vil kunne skifte mellem naturgas og el, alt afhængig af, hvad der bedst kan svare sig.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

KA er en del af den danske model

Læserbrev: Det siges tit, at angreb er det bedste forsvar. Det er tydeligt, at næstformand Palle Bisgaard fra 3F følger den taktik i Lauge Bonde-sagen, hvor 3F har tvunget en virksomhed, der i mange år har haft en anerkendt overenskomst, til at tegne overenskomst. Selv om virksomhedens medarbejdere og ledelse er rasende over 3Fs tvang, tromler fagforbundet bare videre i sin magtarrogance. I stedet for at reflektere over 3Fs rolle i sagen bruger Palle Bisgaard spaltepladsen på at beskylde Arbejdsgiverforeningen KA for alverdens ting, og jeg vil gerne afmontere et par af hans myter. I KA er vi tilhængere af den danske model. Vi er selv en del af den danske model, fordi vi aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt. Overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt som andre overenskomster. Arbejdsretten har for længst anerkendt vores overenskomst og understreget, at den har et niveau og indeholder alt, hvad der er sædvanligt for kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Vi mener – modsat 3F – at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have frihed til at vælge, hvilke fag- og arbejdsgiverforeninger, de ønsker at være medlem af. Vi ser konkurrencen og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet som en klar fordel for begge parter. Den tvang, som 3F benytter, hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske. 3F har travlt med at tage patent på den danske model. Det holder ikke, når man husker, hvordan Østre Landsret allerede i 1984 fastslog, at KA opererer inden for den danske model. Det var dengang, at Arbejdsministeriet med socialdemokraten Svend Auken som minister i begyndelsen af 1980erne havde nægtet at godkende KAs ferieoverenskomst med den begrundelse, at KA ikke var en rigtig arbejdsgiverforening og vores overenskomst ikke var en rigtig overenskomst. Østre Landsret nåede frem til den modsatte konklusion: KA er en del af den danske model. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Den danske model overlever ikke, hvis den udelukkende skal hvile på Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mister medlemmer i stort tal og dermed taber legitimitet. Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som ønsker at gøre tingene på en anden måde og derfor vælger alternative arbejdsmarkedsorganisationer.

Ringkøbing For abonnenter

Gnistens pædagoger er ildglødende rasende på Ringkøbing-Skjern Kommune

Annonce