Alarm 112

Rigspolitiet beklager volapyk i oversat anklageskrift

Straffesag med tre georgiske mænd har voldt vanskeligheder, når det gælder sproget.

En skriftlig oversættelse af et anklageskrift til tre georgiske statsborgere i Vestre Fængsel var klart en forbier, erkender Rigspolitiet torsdag.

- Kvaliteten er ikke som forventet, og det er meget beklageligt, siger kommunikationsdirektør Anders Frandsen i Rigspolitiet.

Udtalelsen kommer, efter at en af forsvarerne i sagen, advokat Else Præstegaard, onsdag fortalte Ritzau om en test, hun havde fået lavet af dokumentet.

Oversættelsen tilbage til dansk afslørede det rene volapyk, konstaterede hun.

For eksempel hed det sig, at mændene var anklaget for "forsøg på vækst af specielt seriøs karakter". En Bed & Breakfast var blevet til "seng & morgenmad", mens Københavns Ø blev oversat til "København Øens associationer".

Desuden stod der også, at anklagemyndigheden ville nedlægge påstand om forbud mod at udrejse af Danmark. Faktisk var det lige omvendt. Nemlig udvisning og forbud mod indrejse.

- Retssikkerhedsmæssigt er det virkelig frygteligt, konstaterede advokat Else Præstegaard onsdag.

Selve straffesagen om indbrud og hæleri blev afviklet mandag i Københavns Byret. Her sikrede dommeren sig, at de tre tiltalte mundtligt fik en præcis oversættelse af anklageskriftet - og at de dermed forstod, hvad anklagen gik ud på.

Rigspolitiet forklarer, at det var Københavns Politi, som havde hyret et firma til den skriftlige oversættelse. Kommunikationsdirektøren siger, at han ikke er klar over, hvordan Københavns Politi vil reagere over for firmaet.

Et andet firma, EasyTranslate, stod for den mundtlige tolkning i sagen. Firmaet kunne ikke stille med én tolk. I stedet var to rykket ud, hvoraf den ene var fløjet fra Norge til Danmark.

Den ene kunne tolke fra dansk til russisk, mens den anden tolkede russisk til georgisk. Arrangementet bevirkede, at retsmødet blev forsinket i fire timer. Dommen blev først afsagt ved 20-tiden.

- Georgisk er et meget begrænset sprogområde, og EasyTranslate har haft udfordringer, hvilket er beklageligt, siger kommunikationsdirektøren i Rigspolitiet.

Netop tolkningen var været et emne flere gange undervejs i sagen med georgierne. På et tidspunkt bestemte en dommer i byretten, at det var så galt, at der skulle ske løsladelse, men denne afgørelse blev ændret af Østre Landsret.

Advokat Else Præstegaard har oplyst, at hun har ansøgt om adgang til Højesteret.

- Det er vigtigt at få afklaret, i hvor lang tid man kan forsvare, at der ikke foregår en ordentlig tolkning, sagde hun onsdag.

EasyTranslate fik i foråret opgaven med at levere tolke til Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Firmaet vandt et udbud fra Rigspolitiet.

Mange hidtidige tolke ønsker ikke at arbejde under den forringede aflønning, som udbuddet indebærer.

I Rigspolitiet siger man torsdag, at firmaet formår at stille med en tolk til næsten samtlige opgaver. Man er oppe på mellem 97 og 99 procent, når det gælder fremmøde, lyder det.

Kvaliteten måles særskilt.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce