Annonce
Ringkøbing

RIF vil hylde frivillige med ny Bravo Pris

Salgscheferne Lars Bræmer fra RIF og Troels Hansen fra Bravo Tours ser frem til at kunne belønne en frivillig for indsatsen. Foto: Jørgen Kirk

Ildsjæle er guld værd for foreningslivet.

Ildsjæle er guld værd for foreningslivet.

Annonce

Det er man godt klar over i RIF, og derfor stifter klubben i samarbejde med Bravo Tours en særlig ildsjælepris med navnet »Bravo Prisen«, som skal gå til en af de frivillige, som gang på gang stiller op for at stå i køkkenet, sælge hotdogs eller slå græs i de blå-hvides tjeneste.

Belønningen bliver en drømmerejse for to personer i december eller januar.

»Vi har heldigvis rigtig mange frivillige, som yder en kæmpe indsats uden at få penge for det. Vi er meget opmærksomme på, at det skal være hyggeligt for dem og på at lave nogle sociale arrangementer, men nu giver vi den lige lidt ekstra,« siger salgschef Lars Bræmer fra RIF.

Gevinsten er et resultat af sponsoren Bravo Tours' relativt nye strategi om ikke »kun« at støtte eliten, men også bakke op om foreningslivets bredde.

»Som virksomhed nyder vi godt af at være forankret i lokalområdet, og derfor vil vi gerne give noget tilbage. Det kan vi for eksempel gøre ved at være med til at hylde de frivillige, som bakker op om RIF og er med til at få tingene til at hænge sammen,« siger salgschef Troels Hansen, der selv er blevet fast mand på lægterne til klubbens hjemmekampe i 2. division.

For at finde frem til den helt rigtige prismodtager bliver der nu nedsat en jury bestående af Troels Hansen og repræsentanter fra klubbens udvalg. De skal indstille fem personer.

Årets ildsjæl bliver udråbt til den årlige julefrokost på Fjordgården 12. december. De fire, der ikke vinder prisen, kan se frem til en forkælelsespakke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

KA er en del af den danske model

Læserbrev: Det siges tit, at angreb er det bedste forsvar. Det er tydeligt, at næstformand Palle Bisgaard fra 3F følger den taktik i Lauge Bonde-sagen, hvor 3F har tvunget en virksomhed, der i mange år har haft en anerkendt overenskomst, til at tegne overenskomst. Selv om virksomhedens medarbejdere og ledelse er rasende over 3Fs tvang, tromler fagforbundet bare videre i sin magtarrogance. I stedet for at reflektere over 3Fs rolle i sagen bruger Palle Bisgaard spaltepladsen på at beskylde Arbejdsgiverforeningen KA for alverdens ting, og jeg vil gerne afmontere et par af hans myter. I KA er vi tilhængere af den danske model. Vi er selv en del af den danske model, fordi vi aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt. Overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt som andre overenskomster. Arbejdsretten har for længst anerkendt vores overenskomst og understreget, at den har et niveau og indeholder alt, hvad der er sædvanligt for kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Vi mener – modsat 3F – at både lønmodtagere og arbejdsgivere skal have frihed til at vælge, hvilke fag- og arbejdsgiverforeninger, de ønsker at være medlem af. Vi ser konkurrencen og mangfoldigheden på arbejdsmarkedet som en klar fordel for begge parter. Den tvang, som 3F benytter, hører ikke hjemme i et moderne samfund som det danske. 3F har travlt med at tage patent på den danske model. Det holder ikke, når man husker, hvordan Østre Landsret allerede i 1984 fastslog, at KA opererer inden for den danske model. Det var dengang, at Arbejdsministeriet med socialdemokraten Svend Auken som minister i begyndelsen af 1980erne havde nægtet at godkende KAs ferieoverenskomst med den begrundelse, at KA ikke var en rigtig arbejdsgiverforening og vores overenskomst ikke var en rigtig overenskomst. Østre Landsret nåede frem til den modsatte konklusion: KA er en del af den danske model. Hvis den danske model skal overleve på sigt, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Den danske model overlever ikke, hvis den udelukkende skal hvile på Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mister medlemmer i stort tal og dermed taber legitimitet. Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som ønsker at gøre tingene på en anden måde og derfor vælger alternative arbejdsmarkedsorganisationer.

Ringkøbing For abonnenter

Gnistens pædagoger er ildglødende rasende på Ringkøbing-Skjern Kommune

Annonce