Annonce
Hvide Sande

Revy-genopførelse flytter 'hjem' til menighedshuset

Revyen Æwl o æ Klet spillede for fulde huse i sommer, og derfor genopføres den traditionen tro på en efterårsdag. Foto: Kathrine Iversen
Når den populære Hvide Sande-revy genopføres i efteråret, bliver det i år ikke på Beach Bowl i Søndervig, men i stedet i Klittens Menighedshus.

Hvide Sande: Revyen "Æwl o æ Klet", der hver sommer spiller i Hvide Sande, blev første gang genopført i efteråret 2003, da efterspørgslen efter de 500 revybilleter til uge 28 var så stor, at mange måtte gå forgæves, og folk lå i kø natten før til billetsalget, der startede om eftermiddagen den følgende dag.

Derfor blev det en regel, at hvis revyen i uge 28 kunne melde udsolgt, blev den genopført i løbet af efteråret. I år er det 15. gang på 17 år, at revyen har været udsolgt. Dette års genopførelse finder sted 5. oktober, og billetterne hertil sælges fra 5. september.

Annonce
Genopførelsen af revyen finder i år sted i Klittens Menighedshus. Foto: Kathrine Iversen

I mange år har genopførelsen fundet sted på Beach Bowl i Søndervig, men i år flytter genopførelsen dog hjem til Hvide Sande, nemlig i Klittens Menighedshus.

- På revyholdet har vi altid været godt tilfredse med at optræde på Beach Bowl, hvor vi har fået en fin behandling; men vi har da af og til snakket om, at det ville være lettere og samtidig hyggeligt, både for os og gæsterne, at flytte genopførelsen hjem til Hvide Sande, fortæller revyinstruktør Søren Vejrup.

Klittens Menighedshus har lidt mindre lokaler, hvor man kommer tættere på publikum, men det betyder også, at antallet af billetter begrænses til 150.

Til gengæld byder flytningen nu på et nyt koncept omkring arrangementet, hvor den lokale kok og restauratør Michael Grantland byder på tapas, mens vinbaren Lille K sørger for drikkevarer. Musikken leveres af Ringkøbing-bandet "De Skæve Halse".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce