Annonce
Sport

Retssagen mod Olesen kan strække sig ind i det nye år

Toby Melville/Reuters
Golfspilleren Thorbjørn Olesen skal møde i retten onsdag, efter at han i første omgang nægtede sig skyldig.

Onsdag formiddag skal Thorbjørn Olesen endnu en gang stå skoleret i en britisk retssal, i en sag der handler om hans opførsel om bord på et fly fra USA til London 29. juli. Ved den første høring i Uxbridge Magistrates' Court nægtede han sig skyldig i alle anklager.

Hvis Olesen fortsat nægter sig skyldig, kan retssagen strække sig helt ind i det nye år, oplyser Isleworth Crown Court i London, hvor høringen onsdag finder sted klokken 10 lokal tid - 11 dansk tid.

Der er tale om en "pretrial hearing", der bedst kan beskrives som en høring forud for selve retssagen, og der er sat en lille halv time af til sagen.

Der kan også udspille sig et andet scenarie. Hvis danskeren erklærer sig skyldig, kan dommen falde samme dag eller et par uger efter.

Da danskeren var i retten 21. august var det i en lavere retsinstans. Danskeren er fortsat tiltalt for "sexual assault on a female", hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke.

Desuden er han tiltalt for "assault by beating", hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre grov karakter, samt for at have optrådt beruset.

Eskapaderne skulle ifølge tiltalen være foregået om bord på et fly fra Nashville, USA, til London.

Ved den første høring, som fandt sted i Uxbridge Magistrates Court, var der et stort opbud af journalister og fotografer, og Olesen udtalte sig ikke til pressen.

Olesens advokat, Paul Morris, forklarede dengang i retten, at danskeren havde taget medicin inden flyveturen. Der er taget prøver, som på daværende tidspunkt endnu ikke var færdiganalyseret. Det er uvist, om de er blevet det frem mod onsdagens høring.

Danskeren blev anholdt i lufthavnen Heathrow 29. juli, hvor betjente stod klar til at tage ham med på stationen. Han blev afhørt og senere løsladt.

Ritzau har forgæves forsøgt at kontakte danskerens advokat, Paul Morris, og Olesen.

Thorbjørn Olesen ligger i øjeblikket nummer 69 på verdensranglisten. Han er dermed næstbedste dansker efter Lucas Bjerregaard, som er nummer 53.

Som følge af anklagerne mod danskeren er han i øjeblikket suspenderet fra både European Tour og PGA Touren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce