Ringkøbing-Skjern

Retssag om giftgrund på Guldregnalle i Videbæk nærmer sig

Guldregnalle 9 er en af fire ejendomme på samme vejlomme, der forurenet med klorerede opløsningsmidler. Arkivfoto
Den 25. september mødes parterne i retten om den forurenede parcelhusgrund på Guldregnalle 9 i Videbæk. Ejerne skal tage stilling til, om de vil kræve handelen hævet eller kræve erstatning. Samtidig kører ejerne sag mod kommunen.

Videbæk: Halvandet år er gået, siden Dagbladet i november 2017 skrev den første historie om det unge par, som var stavnsbundet til deres hus på Guldregnalle 9, hvor grunden viste sig at være forurenet - og der vil gå et halvt år mere, inden parret kan lægge mareridtet bag sig.

Den 25. september er der i retten i Herning hovedforhandling mellem parrets advokat Paul Johansen og sagens to andre parter, nemlig sælgerne af huset og kommunen, som i 1970'erne udstykkede parcelhusgrundene på Guldregnalle. Det gjorde Videbæk Kommune, ifølge advokat Paul Johansen, vel vidende, at udstykningen blev foretaget på en losseplads, hvor der i årtier var blevet dumpet affald, blandt andet kræftfremkaldende klorerede opløsningsmidler.

Frem mod retssagen har der været syn- og skønsforretninger, der har fastslået, at der er en omfattende forurening af grunden, som vil koste omkring to millioner kroner at oprense, hvilket derfor ikke er realistisk at gennemføre.

Samtidig har en ejendomsmægler vurderet, at forureningen, hvis den ikke oprenses, vil medføre en forringelse af ejendommens handelsværdi med cirka 50 procent.

Guldregnalle 9 blev i 2010 købt for cirka 960.000 kroner, så huset vurderes nu til at være omkring 450.000 kroner værd.

Der er en risiko

Der er tale om en ganske speciel sag, hvor advokat Paul Johansen og ejerne af Guldregnalle 9 skal foretage nogle valg, inden retssagen i september.

- Vi kan ikke gøre erstatningskrav gældende mod de, der solgte huset til mine klienter, for de vidste intet om forureningen og var derfor i god tro. Men vi kan kræve forholdsmæssigt afslag eller vi kan kræve, at handlen hæves, fortæller Paul Johansen.

Umiddelbart virker det oplagt at kræve handlen hævet, hvilket ville sende købesummen tilbage til det unge par, men der er en risiko.

- Vi kender ikke sælgers økonomi og ved ikke hvilken friværdi, der ligger i deres nuværende ejendom. Vi kan derfor risikere, at sælger ikke kan betale, fordi han ikke har pengene. Han kan ikke rejse penge ved at belåne Guldregnalle 9, for ingen vil give lån i huset. Sælger skal have pengene op af egen lomme. Derfor skal mine klienter overveje, om de vil risikere at stå med en dom, de ikke kan få noget ud af, siger Paul Johansen.

Hvis han i stedet nedlægger påstand om krav på afslag, vil parret få omkring 450.000 kroner, hvilket virker mere opnåeligt.

Huset lejes ud

Parret har købt et andet hus og er fraflyttet Guldregnalle 9, som nu udlejes. Netop udlejning er en sandsynlig fremtid for huset.

- Når mæglerne anslår handelsværdien til 450.000 kroner, er det udtryk for, at mægleren må forudse, at der er en køber, der vil give 450.000 kroner. Kan man så leje huset ud til en fornuftig leje kan indtægten give en god forrentning målt på, at man kun har bundet 450.00 kroner i huset, siger Paul Johansen.

Forureningen af jorden på Guldregnalle 9 neutraliseres af et luftrensningsanlæg, så der ikke er nogen fysisk risiko forbundet med at bo der. Lejeren skal derfor psykisk kunne abstrahere fra at bo på en forurenet grund.

Dømmes begge?

Sagens tredje part er Ringkøbing-Skjern Kommune, som ifølge Paul Johansen var vidende om forureningen, da man solgte grunden på Guldregnalle og derfor er erstatningspligtig.

Det er endnu ikke afgjort, hvad erstatningskravet ender på, men 450.000 kroner er absolut minimum, slår Johansen fast.

- Vi kører sagen mod både sælger og kommunen, og jeg kan forestille mig at begge bliver dømt, så vi har to, der hæfter, siger han.

Sælgers påstand foreligger dog endnu ikke, men Paul Johansen har på fornemmelsen, at sælger vil gøre gældende, at kommunen er ansvarlig.

Vidner er afhørt

Da sagen har trukket ud, og da vidnerne er oppe i 70'erne, ville Paul Johansen ikke løbe risikoen og vente til retssagen i september. Derfor indkaldte han til en særskilt vidneafhøring, som er afviklet.

Her vidnede blandt andre Søren Jespersen og Kaj Kristensen, der byggede huse i 70'erne, og Marius Nielsen, der boede i området og oplevede, hvordan der blev dumpet affald i hullet, hvorpå der senere blev udstykket parcelhusgrunde.

- Om kommunen bliver dømt, afhænger af, om dommeren vurderer, at kravet er forældet, og det er det som udgangspunkt, for det er mere end 30 år siden, at grunden blev solgt. Men der er en regel i forureningsloven om, at kommunen ikke skal påberåbe sig forældelse. Det er vores opfattelse, at det har kommunen undladt og dermed frafaldet forældelse, siger Paul Johansen.

Dom skaber præcedens

Paul Johansen undrer sig over kommunens ageren i sagen. Økonomiudvalget har på forhånd tilkendegivet, at de er indstillet på at betale noget til ejerne af Guldregnalle 9, men de vil have en dom i sagen ved retten, inden det sker.

- Jeg forstår ikke, at kommunen ikke tager tyren ved hornene nu og får sagen lukket og sparer omkostningerne. Hvis kommunen per kulance går ind og betaler erstatning nu, sker det med udgangspunkt i nogle helt særlige forhold som for eksempel menneskelige hensyn. Det vil ikke skabe præcedens i forhold til fremtidige retssager om forurenede grunde. Der vil derimod blive skabt præcedens, når der falder dom i denne sag. Det kan jeg ikke følge kommunen i, siger Paul Johansen.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce