Annonce
Ringkøbing

Retsmediciner om Tim-drab: Han kan have stukket sig selv - men jeg tror ikke på det

Et vidne fortalte i retten, at den afdøde dagen inden havde banket på hendes rude og spurgt, om han måtte bo hos hende. Arkivfoto.
Retsmedicineren kunne ikke udelukke, at en 55-årig mand fra Tim selv kunne have påført sig sine dødelige skader. Men hun mente dog, at det var usandsynligt.

Tim/Herning: Den dræbte mand fra Tim fik et knivstik lige ved siden af hjertet, men det var et dybt stik i maven, der endte med at tage livet af ham.

Tirsdag fortsatte retssagen mod den 55-årige kvinde, der i Retten i Herning står tiltalt for at have dræbt sin samlever på Fresiavej i Tim i januar i år. Parret kommer oprindeligt fra Horsens og flyttede til Tim omkring otte måneder før drabet.

I sidste uge ved det første retsmøde i drabssagen forklarede kvinden selv, at hun nægtede sig skyldig og afviste at have stukket manden til døde.

Derfor var en speciallæge fra Retsmedicinsk Institut i Aarhus, der havde været med til at foretage obduktionen på den dræbte, indkaldt som vidne. Hun fortalte, at den afdøde foruden de to stiksår havde flere overfladiske skader på kroppen. Blandt andet på højre kind, en finger på hver hånd, på hovedet og på venstre side af halsen. Retsmedicineren vurderede, at de mindre skader blandt andet var afværgelæsioner.

- Stik i maven er den dødelige læsion. Vi kan se, at det er en skarprettet læsion, og det betyder, det er foretaget med skarpt instrument - som en kniv. Tarmene har fungeret som en prop, så derfor har der ikke været meget blod på badeværelsesgulvet, forklarede retsmedicineren, der kaldte dødsårsagen for forblødning.

Den afdøde havde også et stiksår i brystet, som er den anden vigtige skade på kroppen.

- Stikket stoppede få millimeter fra hjertet, fortalte retsmedicineren, der også forklarede i retten, at stikket i bugen nåede så langt ind, at det gik en halv centimeter ind i en bruskskive i lænden.

Annonce

Nabo vidnede

Forsvarsadvokaten havde også nogle få spørgsmål til retsmedicineren.

- Kan du udelukke, at han kunne have påført sig stikket selv, eller det kunne være sket ved et fald?, spurgte han.

- Altså det sidder et sted, hvor man kan nå, så jeg kan ikke udelukke det. Men jeg tror ikke på det, svarede hun.

- Hvad med det store stiksår, ville forsvareren vide.

- Altså det sidder også et sted, man kan nå, så jeg kan ikke udelukke, at det kunne være sket ved et fald eller ved et uheld. Hvis han altså falder oven på kniven, svarede retsmedicineren.

Tirsdag i retten blev også en nabo til den 55-årige kvinde og den afdøde mand afhørt, inden det var tid til procedurer. Naboen fortalte, at manden, dagen inden han døde, havde banket på hendes rude og bedt om hjælp, hvilket var helt usædvanligt. Hun var dog ikke tryg ved situationen og afviste ham.

Der forventes at falde dom i sagen fredag 11. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];