Annonce
Læserbrev

Vidne til vanvidskørsel: Sendt på langfart af retssystemet for to minutters forklaring - kvitteret med 80 kroner for svie og smerte


Læserbrev: I min e-Boks poppede der i sidste uge en meddelelse op fra Retten i Sønderborg om, at jeg – denne torsdag formiddag klokken 09.40 – bare havde at møde og afgive vidneforklaring vedr. et færdselsuheld i Ringkøbing mandag den 1. maj 2017.

En enkelt Dagblads-læser eller to husker måske, at en artikel i avisen et par dage senere kunne fortælle, at en rød Opel Corsa, på denne første majaften, nu for 2½ år siden, med stor fart fortsatte lige ud fra Sdr. Ringvej og Vellingvej uden at overholde sin vigepligt. Pløjede derpå igennem fodgængerfelt og midterrabat. Drønede videre frem med træbomme og løsrevne skærme og kofanger flyvende omkring sig. Videre ned ad Tjørnevej, en af fjordvejene, hvor man som bekendt, hvis man ikke bremser op, kører durk i Fjorden.

Det undlod Corsa’en og dens fører dog at gøre. Men havde vist alligevel ikke sit på det tørre. Eller måske kendte han bare ikke sit køretøj ret godt? Det skulle senere vise sig, iflg. politiet, at bilen var stjålet. Og for øvrigt var bilisten midlertidigt frakendt sit kørekort, og burde have taget cyklen.

Den mandag aften sad jeg lige her på mit studérkammer og skrev, som jeg gør netop nu, og hørte og så med egne øren og øjne, da ulykkeskøretøjet fór forbi. Bare 5-10 meter uden for mine vinduer. Pensionisten lettede, trods chokket, rumpetten, overbevist om at nogen og noget måtte være kommet en hel masse til?

Ulykkesbilen var i mellemtiden bragt til standsning helt nede i bunden af Tjørnevej. Det så i nattemørket ud til, med mirakuløst lys i begge forlygter, at bilisten havde tændt sig en smøg, besigtigede skaderne, satte sig derpå ind, drejede rundt og kørte retur op mod ulykkesstedet.

Hér gjorde jeg fagter for at standse ham; men det havde han øjensynligt ikke spor lyst til; men gassede op, og kørte med høj fart sydover mod Velling. Befippet nåede jeg at ’affotografere’ bilens bag-nummerplade. Og kunne bagefter konstatere, at jeg huskede rigtigt, da jeg samlede den forreste nummerplade op i min forhave.

Efter at havde tjekket, at der gudskelov ikke var personskade (andre bilister, fodgængere, cyklister…?) ringede jeg ’Alarmcentralen 112’, og inden for en ½ time var en patruljevogn på åstedet, og optog rapport.

Hele den svada skulle jeg så nu helt ned til Sønderborg for at gentage. I selskab med ’tiltalte’, dennes forsvarer, anklageren og to domsmænd. Med slet skjult trussel om, at hvis jeg ikke mødte op og kørte de 2 x 220 kilometer i egen bil, så at blive afhentet af politiet, samt blive pålagt bøde og erstatningskrav.

Til gengæld blev jeg stillet 80 kr. i udsigt for svie og smerte. Eller måske ’løn’ for tabt arbejdsfortjeneste? En slags supplerende folkepension.

Nå, men vækkeuret ringede da heldigvis betids nok til, at jeg op- og overlevede vest- og sønderjysk morgentrafik. Og efter 2½ time kunne vidnet sætte sig i vidneskranken i Retssal nummer 3. Endda lidt før berammet tid.

Inden jeg blev kaldt ind, hilste jeg kort på en Hvide Sande-advokat hjemmefra. Han havde i anledning af en helt anden sag også taget turen – ja, vi kunne være kørt sammen.

Han havde altså også været mega tidligt oppe; men da ’synderen’ i hans sag ikke var mødt – og ikke sendt ’afbud’ - ville han nu køre retur med uforrettet sag. Så gik den morgen og formiddag. I retfærdighedens og Retsstatens navn!

Nå, men det tog undertegnede mellem 1½ til 2 minutter af aflægge beretning. Hin ulykkesbilist fra maj 2017, der selvfølgelig heller ikke var mødt op, havde dog tilladt sin forsvarer at meddele, at sagen alligevel kunne køre. Hvilket dommeren sagde god for.

Og, ret skal være ret! Dommeren undskyldte skam indledningsvis, med at smil, at Det danske Retsvæsen måske lige pt. ikke rider samme dag, som det sadler.

Et vidne i ’min’ sag, som skulle have været inde før mig, var endnu ikke dukket op, da jeg kvitterede for min ’hyre’ (80 kr.!). En venlig retsassistent mente nok, hvis jeg var heldig, at julegratialet ville dukke op inden jul!

Da jeg tog min bil på en nu totalt fyldt P-plads foran Retten i Sønderborg, hvor to sværtbevæbnede politifolk i battledress eskorterede en ’fange’, besluttede jeg at lægge vejen forbi Dybbøl. For lige at tjekke, om salig John Mogensens mølle stadig har vrøvl med maleriet. Eller om der er noget, der trænger til at skiftes ud?

Skulle man, set i bakspejlet, en anden gang bare trække på skuldrene, lade en ulykkesfugl flyve, samle stumperne sammen, smide dem på traileren næste dag – og så ringe til Park & Vej og be’ kommunens folk om at genetablere et stk. fodgængerfælt med stolper og reflekser…?

Eller måske bare gøre som genboen: ’Plante’ en kæmpe kampesten foran sin matrikel, så en vildfaren bilist ikke igen risikerer at komme buldrende ind i mit soveværelset, og forstyrre aftenhyggen.

PS! Er der noget med, at vi i tidernes morgen havde vores egen dommer i Ringkøbing – ja, sågar en politimester! – og at vi kunne klare det meste ’bøvl’ herhjemme hos os selv?

Annonce
Det var uheldet her i krydset ved Sdr. Ringvej og Vellingvej, der sendte læserbrevskribenten på en lang køretur for at være vidne i retssagen om uheldet. Foto: Lars Egelund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bil blev ridset på den ene side

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce