Annonce
Debat

Replik til Krifa: Kære Søren, jeg genkender ikke dit billede af dagens fagbevægelse

Kære Søren Fibiger Olesen. Jeg sidder her, som næstformand i Danske Bioanalytikere (dbio), med en vis undren over din opfattelse af, hvordan fagbevægelsen agerer i dagens Danmark. Du anfører i et indlæg i avisen Danmark, “at en konsulent i en meget fagafgrænset fagforening ikke har nogen interesse i at sende et betalende medlem i armene på en anden fagforening ved at anbefale et brancheskifte for eksempel på grund af nedslidning.”

I dbio har vi meget fokus på, at vores medlemmer fastholder deres tilknytning på arbejdsmarkedet, selvom det kan betyde et skift til anden faglig organisation. Danske Bioanalytikere har understøttet, at en bioanalytiker er blevet omskolet til lokofører, og en anden bioanalytiker har taget en læreruddannelse.

I vores forening har vi naturligvis fokus på faget, men faget kommer ikke før det hele menneske, som du påstår. Første skridt fra dbio’s side vil altid være at prøve at fastholde en nedslidt medarbejder på den respektive arbejdsplads. Er det ikke muligt, så undersøger vi selvfølgelig en bred vifte af muligheder.

Jeg er helt enig i dine vurderinger omkring et alt for presset arbejdsmarked, og de konsekvenser, det har i form af stress og sygemeldinger. “Krifa har taget de første skridt”, skriver du. Men fagbevægelsen har både lokalt og centralt taget flere skridt gennem de sidste mange, mange år. Og vi bliver ved med at være nysgerrige på nye og andre veje i rejsen mod det gode arbejdsliv.

Vi har erkendt, at der er flere vinkler på forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, end vi hidtil har antaget. Vi arbejder i dbio, ud over den overenskomstmæssige del, meget på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Det foregår på tværs af branchefællesskaber og i tæt samarbejde med politikere og politiske råd.

Vi klæder vores tillidsvalgte ekstra på med uddannelse. De skal kunne indgå i en konstruktiv dialog og samarbejde med arbejdsgiveren, så de i fællesskab kan skabe bedre arbejdsvilkår.

Vi følger med i forskning, og vi læner os op ad resultater og vejledning inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vi har for længst passeret det stadie, hvor forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø med dine ord alene handler om “kage en gang om ugen”.

Kan og skal der ske forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø? JA! Her er vi helt enige Søren Fibiger Olsen. Der er fortsat meget at tage fat på, og vi skal bestemt følge med i den udvikling, der sker i samfundet og på arbejdspladserne.

Så samlet set kan jeg ikke genkende det billede, som du som formand for Krifa tegner af dagens fagbevægelse - at et fagligt fællesskab er en hindring for mobiliteten på arbejdsmarkedet og fjerner fokus på det hele menneske. Det har jeg svært ved at se. Det ene udelukker jo nødvendigvis ikke det andet.

God arbejdslyst!

Annonce
1
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce