Læserbrev

Rent vand i hav, fjord og undergrund, tak

Læserbrev: Vandet er påvirket af menneskers aktivitet gennem de sidste 100 år. Især har kemien, hormonforstyrrende stoffer, tilførsel af næringsstoffer og plastik inden for de sidste 70 år sat et grimt aftryk. Det gælder både i havet, vore fjorde og i grundvandet. Menneskelig uvidenhed, grådighed, uansvarlighed og direkte ligegyldighed for naturen og miljøet har gennem årene skabt de problemer, vi har i dag.

Vi har et samfundsansvar for at handle ansvarligt. Vi ved i mange tilfælde, hvad der skal til, og vi har ikke råd til at sige, at hensyn til forskellige erhverv står over hensynet til rent vand.

Det største og mest synlige enkeltproblem er forureningerne på Harboøre Tange. Men det er måske også det mest enkle og derfor oplagte at fjerne. To firmaer har udviklet metoder til at fjerne forureningen. Det handler ikke kun om forureningen i depotet ved høfde 42, som trues af havet. Det handler i allerhøjeste grad også om de store giftmængder på den gamle fabriksgrund. Der findes meget store koncentrationer af diverse gifte, som siver til både Limfjord og grundvand. Når man har denne viden, mener jeg det nærmest er kriminel forsømmelse ikke at fjerne problemet. Ja, men det koster penge, lyder modargumentet. Ja, vel gør det så. Enten kan vi spare et krigsfly, en skattelettelse eller en flygtninge ø.

SF ønsker at afsætte en årlig grøn miljømilliard til blandt andet oprydning efter fortidens synder. Vi bør begynde på Harboøre Tange og ved Grindsted. Men der ligger masser af gamle lossepladser med gift og andre problemer nedgravet over landet. Der er nok at tage fat på.

Harboøre Tange: Cheminovas giftdepot ved Høfde 42. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce